Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Splitternøgen i lufthavnen

Skrevet af Simon Koefoed Toft, ons, 31/05/2017 - 01:00

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Man kan rejse let, og så kan man rejse MEGET let. Her er et eksempel på sidstnævnte.

Lufthavnen i Palma de Mallorca vælter lige som mange andre af landets lufthavne i passagerer i disse dage, hvor turismen virkelig tager fart.

Og for nylig oplevede nogle af dem noget mildest talt usædvanligt, mens de ventede på deres bagage.

I Son Sant Joan-lufthavnens ankomsthal sad nemlig en midaldrende herre, som har taget de velmenende råd om rejse let lidt for seriøst.

Manden havde nemlig ikke bare fravalgt at rejse med tunge kufferter.

Bagage, tøj og sko kunne han tilsyneladende heller ikke overskue at slæbe rundt på, for både passagerer og personale måtte konstatere, at han gik rundt i lufthavnen lige så nøgen, som den dag han blev født.

Hvornår episoden fandt sted, er foreløbigt ukendt (foto: Ultimahora.es)

Billederne her er formentlig taget af en af lufthavnens ansatte, men det vides ikke hvem. 

Billederne blev i første omgang udgivet af (foto: Ultimahora.es)

I alle fald kontaktede personalet selvfølgelig sikkerhedsafdelingen, som i første omgang så overvågningsbillederne igennem, og måtte se i øjnene, at der ikke var tale om en vittighed.

Men da sikkerhedspersonalet kom ud i ankomsthallen for at stille manden nogle svære spørgsmål, var han forsvundet sporløst.

Og da den eneste beskrivelse af ham lyder, at han er en midaldrende udlænding, havde de ikke en jordisk chance for at finde ham igen.

Det er altså med at holde øjnene åbne, næste gang du lander på Mallorca. Der er muligvis en nøgen turist på fri fod.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.