Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stadig et stykke igen

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 15/06/2021 - 10:56

Coronavirus Fly & trafik

FLY & REJSE: De spanske lufthavne er stadig langt fra flytrafikken i 2019, men der skete dog en solid fremgang på 2.100 procent i maj!

Lufthavnene i Aena-netværket afsluttede maj måned med i alt 5.889.921 passagerer, hvilket var 76,1 procent færre end samme måned i 2019.

Det er dog en mærkbar fremgang på 2.100 procent i forhold til samme måned sidste år, hvor der på grund af alarmtilstanden stort set ikke var nogen luftaktivitet.

I maj var passagertrafikken altså fortsat voldsomt påvirket af begrænsninger på mobiliteten både i Spanien og i resten af ​​verden forårsaget af COVID-19. Men der mørkes altså bedring efter afslutningen af ​​alarmtilstanden og den positive smitteudvikling i takt med vaccinationsudruldningen. Det øger stille og roligt efterspørgslen og dermed også de antal sæder, som flyselskaberne bringer på markedet.

Sammenlignet med 2020 er der som nævnt 2.100 procent mere persontrafik, mens der var 496,7 procent flere flyvninger og 67,7 procent mere gods.

Af det samlede antal rejsende i maj var de 5.842.778 kommercielle passagerer, hvoraf de 3.205.931 rejste på indenrigsflyvninger, hvilket var 56,3 mindre end i maj 2019, og 2.636.847 var på internationale flyvninger, hvilket var 84,7 procent mindre.

Adolfo Suárez Madrid-Barajas Lufthavn registrerede det højeste antal passagerer i årets femte måned med 1.268.338, hvilket svarer til et fald på 75,7 procent i forhold til maj 2019. Det efterfølges af Palma de Mallorca med 854.595 (-73,1 procent), Josep Tarradellas Barcelona-El Prat med 852.251 (-81,8 procent), Gran Canaria med 381.097 (-59 procent), Málaga-Costa del Sol med 375.721 (-80,4 procent), Tenerife Norte-Ciudad de La Laguna med 274.788 (-44,7 procent), Ibiza med 258.374 (-70,9 procent) og Alicante-Elche Miguel Hernández med 219.839 (-84,3 procent).

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.