Sting på Starlite
Skrevet af Redaktionen, tir, 19/12/2017 - 01:00

Kunst & kultur
VIDEO: Stjernen bag det store hit ‘Roxanne’ bliver hovednavn på festival på Solkysten i 2018.
Marbellas store sommerfestival, Starlite, har netop annonceret, hvem der er trækplastret når festivalen skyder gang i sin syvende udgave.
Og det er Sting.
Med 40 år på musikscener er han efterhånden en gammel rotte i faget, men det stopper ham ikke fra at rocke verden rundt.
Det skriver Diariosur.es.
Stor booking
Han er den første internationale kunstner, som festivalen bekræfter at have booket til 2018.
Det er også første gang, han er på Starlite.
Koncerten er den 19. juli, og der er lagt op til til, at det bliver en af de mest fortryllende aftener på festivalen.
Billetter til Sting kan købes fra den 20. december på festivalens hjemmeside. Klik her for link
Ikke den eneste nyhed
Flere mindre kendte spanske kunstnere er blevet annonceret i samme omgang. Det gælder Pablo Alborán, David Bisbal og Sara Baras.
- Starlite vender endnu engang tilbage med plads til fornøjelse, musik og kultur. Koncerter, kunstnere, DJ-sessioner, de bedste gastronomiske tilbud og den bedste atmosphere. Alt dette gør Starlite til en unik oplevelse, som vil sætte i gang den 12. juli, og lukke dørene igen den 25. august, siger Starlite-organisationen i en pressemeddelelse.
Gensyn med Roxanne
Er du i tvivl om, hvem det nu lige er, ham Sting der er, kan du høre et af hans største hits gennem tiderne herunder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.