Stor brand i går
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/05/2018 - 11:06
Krimi og katastrofe
KATASTROFE: Brand futtede 2.500 palmer af i Alicante, og en brandmand blev forbrændt i ansigtet.
I går udbrød en brand i Catral, Alicante.
Den voldsomme røgudvikling fra branden var synlig adskillige kilometer væk, og situationen tvang i aftes myndighederne til at lukke motorvej AP-7 for trafik i begge retninger i omkring en halv time.
En brandmand fra Parque de Crevillente fik forbrændinger i ansigtet, da han knoklede mod flammerne. Det skriver Lasprovincias.es
Branden er under kontrol, men den nåede at ødelægge omkring 2.500 palmer.
Provinsens brandmyndigheder oplyser til nyhedsbureauet Efe, at branden opstod omkring 17 søndag, og man kender endnu ikke årsagen.
Der blev sendt syv brandslukningsenheder fra Crevillente, Elche og Almoradí til stedet samt en helikopter fra Alicante og flere skovbrugsenheder.
Og der var i dén grad brug for alle mand. Først klokken 21.15 blev branden meldt slukket.
Kan måske også interessere dig
Plyndringer og afbrændte barrikader i Barcelona
VIDEO: TikTok-opfordring udløste plyndringer af butikker og gadekampe - 128 anholdt.
Spaniens bankdronning slår alarm
Med overdreven regulering vokser Europa for langsomt til at klare gæld og pensioner.
Skjulte skønheder i kendt ferieparadis
VIDEO: Højsæsonen for vintersolturister er i gang på Gran Canaria. Øen er 'in' - også for dem, der ikke higer efter overfyldte badestrande.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















