Storm af klager hos Ryanair
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 19/10/2016 - 01:00
Fly & trafik
FLY & REJSER: Har du haft en dårlig oplevelse hos Ryanair, er du bestemt ikke alene.
14.250 klager. Cirka så mange klager modtog Ryanair i september, og det er nærmest dobbelt op i forhold til sidste år.
Det skriver Check-in.dk
Ryanair-hovedkvarteret i Swords, Dublin, er nok ikke stedet, du skal arbejde, hvis du er lidt skrøbelig. Det er nemlig her, hvor det irske flyselskab tager imod kundeklager fra de omkring 115 millioner passagerer, der flyver med selskabet hvert år.
I september blev der sendt 1,32 klager per 1.000 passagerer, hvilket omregnet betyder omkring 14.500 lussinger. Sidste år kunne selskabet “nøjes” med 0,71 procent per 1.000 passagerer, svarende til omkring 6.750 henvendelser ud af samlet 9,5 mio. flyrejser.
Med andre ord er vi altså ude i en nær ved fordobling af klager på blot et år.
Check-in.dk forsøgte at få en forklaring fra Ryanair, men selskabet er vanen tro ret vanskelig at få både i tale og til at forholde sig til klagestrømmen og Ryanairs skandinaviske chef Arune Jaraite skriver blot i en mail:
“Ryanair leverer fortsat den bedste kundeservice i Europa, mens trafikken vokser og priserne falder. Vi opfordrer alle andre flyselskaber til at offentliggøre deres statistikker. Det vil de ikke, fordi de ikke kan matche Ryanairs niveau på dette område”
Kan måske også interessere dig
Ryanair direktør: “Vi flytter bare”
Nye meldinger om indskrænkninger som følge af regeringens planlægning og AENAs manglende evner som lufthavsoperatør …
AENA om Ryanair: Hykleri, afpresning, toppen af uærlighed og dårlig stil
Heftig modreaktion fra den spanske lufthavnsoperatør. Hvad mener du?
Skøn tur til smukke Toledo - del 2
Byen med de tre kulturer byder på håndsmedede sværd, lækker konfekt, egnsretter og ... damaskvæstning?
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















