Stormer grænsen
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 01/11/2016 - 10:53
Samfund og Politik
SAMFUND: Flere end 200 migranter spænede mandag mod pigtråden ved grænsen i jagten på en bedre fremtid.
Adskillige er kommet til skade efter flere end 200 migranter stormede den spanske grænse og kom i sammenstød med politiet.
Politiet er også på udkig efter en håndfuld andre, for hvem det lykkedes at forcere pigtrådshegnet.
Omkring 220 afrikanske migranter forsøgte at forcere et hegn ved grænsen mellem Marokko og den spanske enklave Ceuta i går.
Tre politifolk og 32 indvandrere måtte en tur på hospitalet for mindre skader efter sammenstødet.
- Indvandrerne udviste en fjendtlig og voldelig attitude. Mange var bevæbnet med stokke, og de angreb betjentene, da de forsøgte at forhindre dem i at komme ind, siger en spansk regeringsrepræsentant i Ceuta.
Indvandrerne blev taget til et midlertidigt indvandrercenter, mens de spanske myndigheder vurderer deres juridiske status.
Politiet har også været på udkig efter en håndfuld andre, som lykkedes i deres forehavende med at klatre over pigtrådshegnet. Efterfølgende flygtede de ind i de omkringliggende bakker.
Ceuta er - sammen med Melilla - Den Europæiske Unions eneste landegrænse med Afrika, og er en meget let vej til Europa for afrikanske migranter.
Kan måske også interessere dig
Ni ud af ti fredsprocesser udelukker kvinder
Fredens oversete våben: Kvinders deltagelse øger chancen for varig fred med 35 procent.
Måltidet som familiens vigtigste frirum
Når skærmen mætter mere end samværet: De dyrebare øjeblikke, som ubevidst stjæles fra børn
Der findes (næsten) ikke ord til at beskrive, hvor flot her er, men vi prøver!
La gruta de Las Maravillas er et - ja - vidunderligt syn.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















