Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tæt på Ronaldo

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 10/11/2017 - 01:00

Kendte & kongelige

VIDEO: Cristiano Ronaldo og sønnike har lavet ny tøjlinje, så fædre og sønner kan blive klædt ens på. Pressen har fået sig en snak med boldkongen, der i øvrigt snart skal have en datter.

Det spanske kulørte ugeblad Hola! elsker kongerøgelse. Men røgelsen behøver ikke at komme fra konger af blodet, den kan også stamme fra sportskonger som for eksempel en vis Hr Ronaldo. 

I hans tilfælde er han jo ifølge sine fans endnu mere end en konge: “Fodbold er religion, og Ronaldo er gud”, skriver en fan eksempelvis på Twitter.

Husk at like vores facebookside

Egen tøjlinje

Gud tjener “kun” små halvanden million euro om måneden i fodboldklubben Real Madrid, så han benytter også sin enorme popularitet til at promovere lidt andet.

For eksempel starter han nu sin egen tøjlinje for børn og unge. I den forbindelse har han givet et personligt interview til ugebladet Hola! 

Ikke flere børn lige nu

Og hvad afslører han så, i det journalisten kalder for “et meget personligt interview”? 

Jo, han fortæller blandt andet, at han ikke rigtigt overvejer at få flere børn lige nu. Udover Ronaldo Jr. er der er en datter på vej. Og så har han tvillingedrenge, der blev født af en surrogatmor.

Se da Cristiano Sr. og Junior viste de to tvillinger frem

Han vil ikke komme ind på, hvorvidt kæresten Georgina Rodriquez selv bærer den lille pige, eller om der igen er en surrogatmor på banen.

Derimod taler han gerne om glæden ved sin nye tøjlinje og om sine tre andre børn. 

Cristiano Junior deltog i fotoshootet til lanceringen af CR7 Junior Collection. 

Verdens bedste fodboldspiller er stolt over, at Cristiano Jr. og han selv havde sådan en oplevelse sammen. 

- Min søn var helt vild med optagelserne. Han poserede virkelig afslappet, og jeg nød at se ham i den nye kollektion, som giver far og søn mulighed for at være ens klædt, siger han.

Dedikeret far

Ronaldo, der fire år i træk har vundet Fifas pris som årets spiller, tager ikke kun sin sport, men også sine forpligtelser som far alvorligt. 

Journalister, der har fulgt Real Madrid tæt, fortæller, at han ofte viser nye billeder af dem frem.

- At se min familie vokse op er helt alvorligt det største privilegium, jeg har fået. Jeg nyder hvert sekund, siger han. 

Måske verdens sejeste far, hvis man spørger alle fodbold-unger (foto: Instagram)

Han tilføjer, at det at være far har vist ham sider af kærligheden, han ikke kendte, at det har gjort ham blidere og givet ham et andet syn på, hvad der er det vigtigste i livet.

Den nye far/søn-kollektion kan kun købes via stjernens egen hjemmeside CR7.com

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.