Temaparker hitter

PrintPrint Share this
OPLEVELSER: Millioner i kassen. Spanierne har flere penge til sjov, og turister strømmer til.

Parker er godt, og parker, hvor der er andet  at se på end fugle og blomster, er bedre.

 

En undersøgelse af, hvor spanierne lægger deres penge viser, at især temaparker som vandland, zoologiske haver og andre attraktioner i år vil nå op på et historisk højt besøgstal.

 

I sæsonen 2017-2018 venter man en stigning i det beløb, som spanierne afsætter til alt det sjove som rejser og forlystelser, og turisterne strømmer til.

 

Millioner

35,5 millioner besøgende vil komme til at gå gennem tælleapparaterne i de forskellige forlystelsesparker, viser et studie fra DBK Informa. Det er en stigning på hele fem procent i forhold til sæsonen sidste år - der vil i alt komme til at trille 665 millioner euro i kasseapparaterne.

 

Det så i forvejen godt ud - der har været stigninger i indtægterne i alle former for parker i 2016. Her voksede indtægterne med 5,2 procent op til 630 millioner euro, og besøgstallet var på 34,4 millioner - en stigning på 3,3 procent i forhold til året før.

 

De største snupper det meste

Ikke alle parker har samme fremgang, den er især koncentreret om de største. De fem mest populære snupper en markedsandel på 71 procent.

 

Spaniere vil have noget på opleveren. Sidste år var det også temaparker, der stormede frem. De oplevede en stigning på 7 procent i omsætningen i forhold til året før. 200 millioner skrabede de ind.

 

Dyr og andet sjov

Besøgene i zoologiske haver, akvarier og naturparker voksede også; de havde en fremgang på 2,8 procent. Vand-landene havde en indtægt på 163 millioner euro, det er en stigning på 5,8 procent, og forlystelsesparkernes indtægter steg med 6,5 procent.

 

Alt i alt havde de zoologiske haver, akvarierne og naturparkerne 35 procent af markedet i 2016. De fulgtes af temaparkerne med 32 procent, vandlandene med 26 procent og 8 procent gik til parker med forlystelser.

 

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque