Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tid til nyt pas?

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 20/03/2019 - 10:29

Samfund og Politik

REJSER: Hvis du er på Mallorca, De Kanariske Øer eller i Barcelona og skal have fornyet dit pas, så spar dig selv for bøvl og bestil tid nu.

Nu får du snart mulighed for at få fornyet dit pas på Mallorca, De Kanariske Øer og i Barcelona. Det vil sige, at du slipper for at rejse til Danmark, ambassaden i Madrid eller konsulatet i Málaga.

Det oplyser det danske Udenrigsministerium.

De Kanariske Øer

Tidsbestilling til optagelse af biometri til nyt pas skal ske til Konsulatet på Tenerife på telefonnummer +34 922 24 43 43 til og med den 26. oktober.

Adresse til Konsulatet:

Calle Miraflores 8, 3

E-38003 Santa Cruz de Tenerife

Ekspeditionstid: Mandag, torsdag og fredag klokken 10:00 til 13:00. Tirsdag 9:00 til 15:00. Onsdag og lørdag lukket.

Barcelona

Der skal aftales tid på forhånd. Torsdag den 1. november er sidste frist for tidsbestilling.

Tidsbestillingen foregår per telefon 934 880 222 eller på mail: info@dk-konsulat.es  Du skal oplyse dit fulde navn, CPR nummer samt pasnummer.

Gebyr på 134 euro skal indbetales på forhånd og kvittering herfor medbringes. De 134 euro indbetales gebyrfrit til:

Bankinter: ES90 0128 9446 9101 0000 6385  BIC/Swift: BKBKESMM. Husk at angive dit fulde navn.

Adressen til Konsulatet i Barcelona er:

Real Consulado General de Dinamarca

Rambla de Cataluña, 45, 4-2 

08007 Barcelona

Åbningstider: Mandag til fredag fra klokken 10:00 til 13:00. 

Mallorca

Tidsbestilling til optagelse af biometri til nyt pas skal ske til Konsulatet i Palma de Mallorca på telefonnummer 971 71 40 97 inden den 3. april.

Adresse til Konsulatet:

Calle Bonaire 16

07012 Palma de Mallorca

Åbningstider: Mandag til fredag fra klokken 10:00 til 13:00. 

 

Pasfornyelsen foregår altså kun med tidsbestilling, hvor du skal oplyse dit fulde navn, CPR nummer samt pasnummer.

Hvordan gebyret skal betales på øerne, kan du få at vide ved tidsbestillingen.

Husk at medbringe kvittering for betalingen.

Derudover skal du medbringe dit gamle pas og pasansøgningsskemaet udfyldt i to kopier. 

Husk, at du først skal skrive under på konsulatet, og pasbilledet bliver også taget der. 

Ekspeditionstiden er fire til fem uger.

Andre omstændigheder

Er pasansøgeren mindreårig, men over 12 år, skal begge forældre ledsage ansøgeren. 

Har ansøgeren ikke haft dansk pas tidligere, skal du også medbringe:

  • Certificado Literal de Nacimiento (indhentes på Registro Civil)
  • Den/de danske forældres pas

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.