Til kamp mod elpriserne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/08/2018 - 01:00
Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG. Elpriserne ligger i dag 20 procent højere end for et år siden, og øget konkurrence skal sætte dem ned.
Det har gennem mange år ikke været helt ukendt, at den tidligere spanske regering har holdt hånden over elselskaberne på markedet.
Nu er den spanske og den portugisiske regering blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til formål at bremse stigningerne i elpriserne. Og hvis en reform af elmarkedet er nødvendigt, afviser de ikke denne mulighed for at øge konkurrencen.
Reform
Holdningen hertil blev cementeret tirsdag under et møde i Lissabon mellem spanieren José Dominguez og portugiseren Jorge Seguro Sanches, der begge er statssekretærer på de respektive landes energiområder.
- Vi er blevet enige om, at etablere en arbejdsgruppe, der skal undersøge elmarkedet og dets mulige reform for at forbedre konkurrencen, sagde Dominguez efter mødet og tilføjede, at parterne er meget tilfredse med det det iberiske grossist-marked Mibel, som er det eneste for begge lande. Men priserne, som de forskellige elselskaber tilbyder kunderne, er for høje.
Vedvarende energi
Seguro Sanches understregede, at sagen haster og skal have allerstørste prioritet.
Dominguez pointerede ligeledes vigtigheden af, at overgå til vedvarende energi og, at det skal ske hånd i hånd med Portugal.
Kan måske også interessere dig
Slut med ventetid og gebyrer: Nu kommer det europæiske svar på MobilePay og Bizum
En ny EU-forordning tvinger bankerne til at gøre øjeblikkelige overførsler gratis og tilgængelige for alle.
Gode og dårlige nyheder for flytrafikken i Spanien
Menzies-strejken er AFLYST - men ikke Groundforces
Smag på fortiden, lad dig omfavne af naturen og tag en pause fra digitalt stress
Perfekt sted midt i idyllisk natur og med historiens vingesus i egetræerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















