Tilbagekalder babyservietter
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/02/2019 - 10:11

Sundhed & sygdom
SUNDHED & SYGDOM: Lægemiddelstyrelsen advarer om, at flere partier af særligt skånsomme babyservietter er alt andet end skånsomme.
Flere partier af Carrefours Baby Sensitive Wipes er trukket tilbage fra hylderne, og forbrugerne opfordres til at tjekke nummeret på pakker derhjemme.
Den spanske lægemiddelstyrelse, La Agencia Española de Medicamentos y Productos Sanitarios, Aemps, advarer om, at partierne 07649, 07650 og 07651 ikke bør anvendes, da man har konstateret tilstedeværelsen af en bakterie, der kan forårsage infektioner.
Det drejer sig om Burkholderia-bakterier, som ikke udgør nogen decideret fare for raske mennesker, men kan forårsage infektioner mennesker med skadet hud eller svækket immunforsvar.
Ifølge Aemps er de berørte partier blevet solgt siden december 2018 og har stregkoden 3560071105624.
Carrefour, der er ansvarlig for produktet, har indledt tilbagetrækningen af de berørte partier fra alle sine indkøbscentre og hypermarkeder, rapporterer Aemps, der også melder, at virksomheden allerede har sendt advarslen ud til alle de selvstyrende regioners sundhedsmyndigheder.
Forbrugerforeningen FACUA minder om, at hvis du har nogle servietter fra de nævnte partier derhjemme, skal du ikke bruge dem, men tage dem tilbage og få dem byttet.
Dette er partierne, der er tilbagekaldt
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.