Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tillykke, María

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 05/05/2020 - 11:15

Coronavirus

VIDEO: Guardia Civil har gennem hele corona-krisen haft som særområde at passe ekstra på de ældre og andre sårbare. Forleden fyldte en af dem 94 år, og det krævede et lille besøg.

Guardia Civil har haft mange ekstraopgaver i den seneste tid, hvor landet har været lukket ned. Udover kontrol har de også skulle tage sig ekstra godt at de sårbare grupper som de ældre. 

De har også hjulpet til med distribution af medicin til ældre i landdistrikter, men de har også arrangeret tegnekonkurrencer og banket på døre for ganske enkelt at spørge: Er du okay?

Forleden var der endnu en opgave, som de nok ikke ligefrem er blevet trænet i på politiakademiet, men som bare er ret hyggelig og livsbekræftende midt i alt det her kaos og krise. 

Ældre dame får ofte besøg

María fyldte 94 år, og som en overraskelse bankede to betjente på hendes dør, sagde tillykke og gav hende blomster og en æske chokolade.

Betjentene besøger regelmæssigt María i disse dage. Den anden dag var de forbi med nogle masker til hende og før det medicin fra det lokale apotek, så hun selv slipper for at gå på gaden og blive inficeret med coronavirus.

Og hun virker ikke helt utilfreds med besøget:

Guardia Civil i Navarra har som andre steder i landet hjulpet med distributionen af ​​medicin i landdistrikter til borgere i særligt landsbyerne Carcastillo, Caparroso, San Adrian og Ayegui.

Siden starten af a​larmtilstanden har korpset også hjulpet med distribution af mad, medicinsk udstyr og skoleartikler i landdistrikterne.

 

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.