Tillykke, Rafa
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 31/01/2019 - 07:00

Kendte & kongelige
KENDTE & SPORT: Tennis-stjernen Rafa Nadal skal giftes med Francisca Perelló… Endelig!
Til efteråret bliver der skruet op for romantikken på Mallorca.
Her siger det spanske tennis-es Rafa Nadal nemlig ‘si, quiero’ til sin kæreste gennem hele 14 år, Francisca Perelló, bedre kendt som bare Mery.
Det afslører det spanske ugeblad ¡Hola!, der angiveligt har fået sig en snak med kilder tæt på parret.
Landets bedste - og i øvrigt verdens næstbedste - tennisspiller skal giftes på Mallorca, hvor han er opvokset.
Det kulørte bladet beskriver det romantiske frieri og gennemgå parrets kærlighedshistorie, der egentlig også kunne være en gennemgang af Nadals karriere - for ved hver turnering, han har vundet, har Mery altid stået der.
Man kender ikke til detaljerne ved brylluppet, men der kommer helt sikkert en del kendisser på gæstelisten herunder nogle af verdens bedste sportsudøvere og måske et medlem af den kongelige familie.
Klar til mini-Nadal'er
Bladet afslører, at Rafa og Mery besluttede at blive gift i maj sidste år, men alle har holdt vandtæt om detaljerne. Der er ikke blevet lækket noget om noget hverken fra familie og venner.
Det står dog klart, at frieriet skete i Rom, kort efter han var blevet interviewet af ¡Hola!
Her havde han tilstået, at han var grydeklar til at starte en familie og blive far. Og der kommer nok ikke til at gå lang tid, før der kommer små mini-Nadal'er til at rende rundt, skriver Diariodemallorca.es, da hun er 31 år, og han er 33.
Tillykke herfra!
Kan måske også interessere dig
Kongeparret besøger områderne ramt af skovbrandene, for at se skaderne på nært hold
Programmet starter i dag i Zamora og León for at fortsætte torsdag i Galicien og fredag i Extremadura.
De 10 dyreste bolig adresser i Spanien
God at vide, hvis du vil skille dig lidt ud …
Rejseforslag: Biarritz - San Sebastian - Bilbao - Picos de Europa - La Rioja - Ribera del Duero
Vores Amigos, Niels Erik og hustru, bad om redaktionens forslag til deres påtænkte rejse. Vi håber, at andre Amigos også kan få glæde af forslaget - helt eller delvist.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.