Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tillykke til smuk, dansk prins

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 29/08/2017 - 11:39

Kendte & kongelige

KONGELIGE: Prins Nikolai blev myndig i går, og det blev også fejret i den kulørte presse i Spanien. Nicolás de Dinamarca beskrives som ret attraktiv - hvad mener du?

Prins Nikolai af Danmark er blevet 18 år gammel, og i det spanske ugeblad ¡Hola! bliver han kaldt for en attraktiv prins.

Broderen til Kronprins Frederik, Prins Joachim, kunne i går fejre en helt særlig dag. Da blev hans førstefødte nemlig myndig. 

Prins Joachim og Alexandra af Frederiksborgs ældste søn fyldte 18 år, og selvom Danmark måske nok geografisk ligger et par tusind kilometer fra Spanien, er den slags historier også noget, der finder frem til de spanske ugeblade.

Særligt når danske kongehus fejrer den smukke prins med et nyt, officiel billede, taget af fotograf Steen Brogaard. 

Her kan man se den unge prins med den imponerende boheme hårstil og de flotte læber - der er ingen tvivl om, hvem der er hans mor.

Masser af pige-suk

Journalisten i det spanske ugeblad kalder ham for “en smuk prins, der helt sikkert får mere end ét pige-suk med på vejen”. 

Prins Nikolai af Danmark har afsluttet gymnasiet på den prestigefyldte rigmands-kostskole i Næstved, Herlufsholm.

Endnu er der ingen forlydender om fremtidsplanerne, men mor lod en bemærkning falde i begyndelsen af ​​2016 om, at han skal studere i udlandet. 

Ofte ser man en kombination en slags militærtjeneste med internationale studier.

Men indtil videre kan vi da i hvert fald også sende et tillykke mod nord her fra redaktionen. Og vi kan i øvrigt kun erklære os enige i observationerne fra ¡Hola! 

Hjælp os med din tilkendegivelse om, hvorvidt Barcelona-terroren har påvirket din indstilling til rejser i og til Spanien. Klik venligst i dette link for at svare på et enkelt spørgsmål.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.