Strejke rammer decembertrafik
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 24/11/2014 - 09:08
Fly & trafik
TRAFIK: Hvis ikke der kommer andre boller på supper, truer togfolk med at skabe mere kaos i december.
Udsigt til togstrejke i starten af næste måned går ud over helligdagstrafik. Ansatte inden for de spanske statsbaner, Renfe, har meddelt, at de nedlægger arbejdet i en 23-timers strejke i december.
Dermed kommer strejken til at ramme udrejsetrafikken i forbindelse med Grundlovsdag den 6. december.
Strejken er varslet af fagforbundet CGT i protest mod regeringens beslutning om at tillade private selskaber at komme ind på markedet.
Strejken begynder fredag den 5. december og vil vare 23 timer.
Lørdag den 6. og mandag 8. december er helligdage. Den første er Grundlovsdag, og den anden en religiøs helligdag. Det betyder, at tusinder af spaniere traditionen tro benytter de to helligdage til at holde en forlænget weekend fra fredag eftermiddag til mandag aften.
Det kræver de
Fagforeningen afviser privatisering af det spanske jernbanenet og kræver også, at regeringen afsætter flere penge til investeringer i konventionelle jernbaneforbindelser i stedet for kun at satse på AVE-højhastighedsnet, som ikke gavner nærmiljøet. CGT kræver også have bedre arbejdsvilkår for deres medlemmer.
Det omfatter afslutning af flere års lønstop, førtidspensionering for eksisterende medarbejdere samt nyansættelser inden for de to jernbaneselskaber Renfe og Adif.
CGT advarer om, at der kan komme yderligere strejker i den travle julemåned, hvis ikke togselskaberne indleder forhandlinger.
Kan måske også interessere dig
″Hvis lufthavnen er tom, er det ikke en løsning at hæve taksterne″
Ryanair-direktøren. Eddie Wilson, øger presset på Aena og truer med at flytte fly fra Spanien, hvis de planlagte prisstigninger fastholdes.
Hospital Vall d'Hebron fjerner inoperabel tumor
En banebrydende operation giver stort håb til patienter med galdegangskræft og lignende kræftformer.
Snart kan du prøve Europas længste svævebane i Spanien
118 millioner euro puttes i lækker og bæredygtig adventurepark - et lille stykke Costa Rica i Europa.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















