Træk nu ind, for pokker!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 22/03/2018 - 11:09

Fly & trafik
TRAFIK: Er du en af de dem, der ikke kan finde ud af at køre i den rigtige vejbane, skal du gøre klar til at betale. Politiet zoomer ind på bekvemmeligheds-bilisterne.
Findes der noget mere irriterende end at ligge pænt der, hvor man skal på vejen - i den højre vejbane - og så møde en skildpadde?
En med blød hat og seler, der mener, at også på motorveje skal man køre 60 km/t.
Løsningen på det problem er naturligvis at køre uden om.
Bedst i overhalingsbanen
Men det er ikke så ligetil, for en stor del af de spanske biler kører åbenbart bedst i yder- eller midterbanen.
Der starter de deres kørsel, og der bliver de liggende, til de skal dreje af.
Det medfører farlige situationer som for eksempel at frustrerede medbilister overhaler indenom, og det skal stoppes, mener Vejdirektoratet, DGT.
Velfortjent bøde
Diariosur.es skriver, at man i 'Centímetros Cúbicos' og 'Mapfre' har fundet oplysninger om, at der fra nu af vil være ekstra fokus på at uddele bøder for den hammer-irriterende praksis.
Har du ikke en rigtigt god forklaring, skal du slippe 200 euro af feriebudgettet, hvis du er blandt dem, der bare ikke kan lide at køre sammen med os andre dødelige i inderbanen.
En rigtigt god idé!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.