Trækker medicin tilbage
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 08/09/2021 - 11:56

Sundhed & sygdom
SUNDHED: Myndighederne tilbagekalder tre partier af prostatapræparat.
Nogle partier af Alfuzosin Teva 5 mg skal tilbagekaldes.
Det spanske agentur for lægemidler og sundhedsprodukter, Aemps, rapporterer, at man har fundet komponenter uden for specifikationerne i opløsningstesten i partierne:
- V08540A
- W06660B
- W16689A
Ligger man inde med prostatapræparatet Alfuzosina Teva 5 mg med et af ovenstående numre, skal de afleveres på apoteket, hvor man kan få den erstattet.
Aemps, som hører under Sundhedsministeriet, har beordret tilbagekaldelse af de tre partier. V08540A, W06660B og W16689A har udløbsdato den 31. marts 2022, 28. februar 2023 og 31. juli 2023.
Alfuzosin tilhører den gruppe af lægemidler, der kaldes alfablokker, og bruges til behandling af moderate til alvorlige symptomer forårsaget af en forstørret prostata; en tilstand, der også kaldes benign prostatahyperplasi.
Aemps har klassificeret fejlen som klasse 2. Kvalitetsfejl i lægemidler klassificeres af agenturet i tre klasser (1, 2 og 3), hvor klasse 1 svarer til den højeste potentielle risiko og klasse 3 til den laveste risiko.
Produktet fremstilles af Merckle Gmbh, og indehaveren af markedsføringstilladelsen er Teva Pharma SLU fra Alcobendas i Madrid.
Kan måske også interessere dig
Banebrydende hjertebehandling i Spanien
Godt nyt til hjertepatienter.
Sjælens festival i Alicante, ældre på internettet skyder i vejret, reddet med ballon i maven og lille-bitte klump med giga-energi
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Er du til gastronomi, så hedder det Alicante i år!
Alicante er Spaniens gastronomiske hovedstad i 2025. Lær de mest typiske retter at kende.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.