Travle bjergreddere

PrintPrint Share this
VIDEO: Sne, is og forvirring sætter flere i livsfare, men heldigvis har vi i Spanien toptrænede eksperter, der står klar til at hjælpe.

Guardia Civils særlige bjergreddere har redder flere uheldige folk på samme dag i forskellige dele af Castilla y León, Castilla la Mancha og Extremadura.

 

Og fire personer har siddet sneet inde i Andalusien siden den 1. januar, og de er nu endelig blevet evakueret med helikopter - de manglede da også både medicin og mad.

 

Redningerne krævede hjælp fra en helikopter og Guardia Civils specialuddannede bjergreddere, GREIM. Alle redningerne skete mandag.

 

Først reddede man en 64-årig mand, der var blevet fanget af sne på sit kvægbrug siden den 8. januar. Han havde betydelige mobilitetsproblemer, da han er afhængig af krykker. Derudover er han diabetiker, så han havde akut behov for medicin. Han var endda gået derud med kun ganske almindeligt tøj, da vejret ikke havde været så slemt på det tidspunkt.

 

Bjergredderne forsøgte først at nå frem ved at gå, men det var helt umuligt på grund af sneen, og helikopteren blev sendt af sted. De fandt ham i umiddelbart okay tilstand og fik ham evakueret, så han kunne få sin insulin.

 

Ankelskade på isen

Man har også reddet en vandrer, der faldt mandag, mens hun gik en rute gennem det såkaldte “La Chorrera”-område i Hervás Kommune i Cáceres. Isen på ruten fik kvinden til at glide, så hun fik en ankelskade, der forhindrede hende i at gå videre ved egen hjælp.

 

Hun fik selv kontaktet alarmcentralen omkring klokken 11:45, og bjergredderne kørte mod stadet. Hun lå dog på et sted, hvor man ikke kunne køre til, så redderne måtte gå en del af vejen, der ud over is bød på en del højdemeter. Derfor måtte de også bære hende derfra med nogle pinde som benskinner til kvindens brækkede knogler.

 

Efter et stykke tids vandring kunne kvinden blive evakueret resten af vejen med helikopter.

 

Men selvom redderne nu nok havde fortjent en pause, nåede de knapt at sende den kvindelige vandrer af sted, før de fik en ny melding.

 

Par for vild i mørket

Via alarmcentralen modtog de en melding om et par, der havde mistet orienteringen, mens de vandrede på en rute mellem grænsen til Salamanca og Ávila. 

 

Vejrforholdene gjorde, at redderne måtte af sted igen, da natten og tågen nærmede sig.

 

GREIM-agenter og Guardia Civils helikopter skyndte sig mod stedet, hvor de fik reddet parret og deres lille hund. De fik dem guidet hen på parkeringspladsen, hvor den uheldige trio havde startet med at gå og hvor deres private køretøj holdt parkeret.

 

Se video fra redningerne:

 

Fire sneet inde

Guardia Civil har også været på arbejde med at hjælpe fire mennesker, der var blevet totalt isoleret af snestormen i en landsby i Segura de la Sierra i Jaén, Andalusien.

 

De havde siddet fanget der siden den 1. januar og var nu løbet tør for mad. Én af ​​dem havde desuden desperat brug for medicin.

 

Først forsøgte man at få adgang til stedet til fods, men det var helt umuligt, da der flere steder lå op til en meter sne, blev det besluttet at sætte helikopteren ind.

 

Og SÅ var det vist også tid til noget kaffe på personalestuen!

 

Video fra evakueringen:

 

Guardia Civil minder om, at alarmtelefonnummeret til Guardia Civil, 062, er tilgængeligt 24 timer i døgnet, men man minder også om ​​den gratis mobilapp ALERTCOPS, hvorfra man let kan få hjælp.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software