“Tryllekunstners” internet-joke får konsekvenser
Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 27/03/2017 - 02:00
Krimi og katastrofe
VIDEO: 24-årig gik over stregen i Youtube-video. Nu sidder han i saksen.
Seksuelle overgreb kan komme i mange afskygninger og er på ingen måde begrænset til voldtægter og deslige.
Det må en 24-årige spanier sande, efter han torsdag blev sigtet for fire tilfælde af seksuelt misbrug.
Tryllekunst
Mandens intentioner var langt fra så dystre som anklageskriftet antyder. Faktisk ville han bare gerne have nogle flere “views” på sin Youtube-kanal, der hedder "Wilson Alfonso".
Bevæbnet med sit videokamera gik "Wilson" rundt i Asturiens hovedstad, Oviedo, og spurgte unge kvinder, om de ville se en tryllekunst.
Hvis de sagde ja, bad han dem lukke øjnene - som en del af trylletricket selvfølgelig - hvorefter han hurtigt kyssede dem på munden.
Her kan du se to episoder, hvor youtuberen sneg sig til et kys:
Anklagebænken
Nogle har måske syntes, at det var en meget sjov finte, men for i hvert fald fire kvinder var Youtuberens “tryllekunst” langt over stregen.
Policia Nacional har således siden den 20. i denne måned, hvor episoderne fandt sted, fået henvendelser fra fire kvinder, der alle blev ofre for den 24-åriges udskejelser.
Politiet sigtede manden, og han sidder altså nu på anklagebænken for fire gange seksuelle overgreb.
Og så kan man jo tænke, at det nok havde været smartere faktisk at lære at trylle.
Kan måske også interessere dig
″Jeg bliver siddende til 2027 og længere endnu″
Kampklar Sánchez slår dagsordenen fast efter interne svipsere.
Tre generationer gi'r den gas i hovedstaden
Vi skulle blot fejre, at nogle ting var gået godt, og vi var glade for det.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















