Turister til Kanarieøerne igen

PrintPrint Share this
FLY & REJSE: Midt i restriktioner og stigninger rundt omkring er der heldigvis også lyspunkter. England og Tyskland har åbnet for, at borgere igen kan tage på ferie til De Kanariske Øer, og det har straks fået flyselskaberne ud af starthullerne.

England opretter såkaldt sikre korridorer med De Kanariske Øer, og dermed ophæver man ​​karantænekravet fra på søndag. 

 

Det samme har Tyskland gjort, men her er det allerede fra i morgen, at de tyske turister flyver sydpå.

 

De arbejder med en øvre grænse på 50 pr. 100.000 smittede, og det er Kanarieøerne under, så derfor bliver der igen åbnet. Danmark arbejder fortsat med, at karantænelande skal helt ned under 20 for at blive gule igen.

 

Condor, TUI, Ryanair, Easyjet og Lufthansa har stået helt klar og har annonceret 71 flyvninger fra Tyskland med i alt 13.000 sæder, hvortil så tilføjes yderligere 92 fra England med 18.000 sæder i løbet af den næste uges tid. 

 

Ingen ved helt præcist endnu, hvordan de endelige flyruter bliver, er antallet af flyvninger fra den 24. til fredag ​​den 30. oktober allerede planlagt, rapporterer ministeren for turisme, industri og handel for De Kanariske Øers regering, Yaiza Castilla.

 

Storslået med forsigtig

Ikke overraskende har Castilla vanskeligt ved at få armene ned og kalder nyheden for "storslået". Netop Tyskland og England tegner sig da også for 55 procent af alle de turister, øerne normalt tager imod.

 

Hun er dog overbevist om, at begge landes beslutning vil betyde en genaktivering af forskellige forbehold.

 

Det er nemlig nødvendigt at være meget forsigtig "da der stadig er mange risici i Europa uden for vores kontrol, hvilket gør, at efterspørgslen på rejser generelt er meget svag".

 

Derfor forsikrer hun, at regeringen på De Kanariske Øer "forbereder foranstaltninger til at skabe endnu mere tillid til ture til øerne".

 

Flere restriktioner andre steder

Og selvom tallene på øerne er det bedste i landet, er der da også god grund til at være forsigtig og følge udviklingen ganske nøje.

 

Andre steder rundt omkring i landet indføres der også løbende flere restriktioner i takt med at tallene stiger. Læs mere her

 

I går strammede Andalusien reglerne om maske, så man nu også skal bære den, når man løber eller cykler, hvor der er mange mennesker, og også på barer og restauranter, når man ikke lige spiser eller drikker. 

 

Valencia-regionen er nu også blevet træt af at vente på et nationalt udspil fra regeringen. Man annoncerer nu, at man vil indføre udgangsforbud mellem midnat og 06:00. Ordren træder ifølge Elmundo.es i kraft denne weekend og vil stå ved magt frem til den 9. december. I den periode må man kun bevæge sig ude i tidsrummet, hvis man skal arbejde, på skadestuen eller hjælpe ældre.

 

Madrid-regionen vil også i dag offentliggøre ​​nye foranstaltninger, som træder i kraft lørdag, når den nuværende alarmtilstand ophører. Her er det helt store spørgsmål, hvorvidt der fortsat vil være udgangsforbud i nogle områder.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software