Udsigt til rejsekaos i påsken

PrintPrint Share this
FLY & TRAFIK: Denne påske risikerer rejsende et sandt mareridt, og man skal holde tungen lige i munden for at overskue strejkeplanerne hos tog- og lufthavnsfolk.

Intet nyt under solen, som man siger. Ja, vi er efterhånden vant til graden af strejkelyst hos spanierne, men det gør det ikke mindre irriterende - særligt når det skal foregå midt i ferieperiode.

 

Med påskeferien lige rundt om hjørnet er der planlagt hele fire strejker.

 

Endnu engang har lufthavnsmedarbejdere besluttet sig for at gå i strejke, men også rejser via skinnerne kan få bump på vejen. 

 

Strejke i Madrid Lufthavn

Først sker det i hovedstaden, hvor sikkerhedspersonalet i Madrid-Barajas Lufthavnen varsler strejke på ubestemt tid allerede her fra den 12. april.

 

Forbrugerforeningen FACUA minder om, at passagerer, der bliver berørt af strejken hos ​​sikkerhedspersonalet i Madrid-Barajas, kan kræve erstatning fra Aena, hvis de eksempelvis kommer for sent til deres fly på grund af strejken.

 

Foreningen skriver i en pressemeddelelse, at sikkerhedssektoren i lufthavnene bør sikres gennem det offentlige i stedet for at sende det i udbud, hvilket presser priserne på bekostning af arbejdsvilkårene for de ansatte og det igen går ud over passagererrettighederne.

 

Madrid-Barajas Adolfo Suarez er den travleste lufthavn i Aena-nettet og den femte største målt på passagertrafik i hele EU med en passagervolumen i 2017 på 53,4 mio. Hvis der ikke findes en løsning vil sikkerhedspersonalets strejker påvirke titusindvis af passagerer om dagen.

 

Pilot- og togstrejke

Og piloter fra Air Nostrum planlægger at strejke den 15., 16., 17., 22., 23. og 24. april. Selskabet flyver dog primært regionale, indenrigsflyvninger i Spanien, så det er begrænset, hvor berørte skandinaviske passagerer bliver af den strejke. 

 

Men også personalet fra togselskabet Renfe har bebudet 24-timers strejke. Der sker den 23. april.

 

Strejke i alle lufthavne

Værst for påsketuristerne er nok strejken, der er bebudet af 60.000 folk fra handlings-personalet i alle de spanske lufthavne. Fagforeningerne UGT og USO har indkaldt til strejke for den 21. og 24. april, og det kan altså skabe en del kaos. 

 

Strejken vil omfatte dem, der arbejder med at styre landgangsbroerne, så flyene forbindes med terminalerne, ligesom også ansatte i servicesektoren strejker.

 

Det sker efter forhandlingssammenbrud i går.

 

"Det var umuligt at nå til en aftale, fordi arbejdsgiveren krævede, at vi skulle droppe strejken i bytte for ingenting. I juli og oktober indgik vi aftaler, og ledelsen har ikke overholdt dem", forklarer Isabel Rubio fra USO i en pressemeddelelse i går.

 

Minimum-garantier

Ministeriet for Offentlige Arbejder har dog allerede været ude og beordre minimumstjenester for både tog- og lufttransport.

 

Kortdistancetog skal gennemføre mindst 75 procent af de skemalagte i spidsbelastningsperioder og ellers 50 procent. 72 procent af AVE-tog og andre langdistancetog skal køres, mens 65 procent garanteres på mellemdistancetog. 

 

Alle flyruter mellem fastlandet og øerne skal gennemføres, mens 57 procent andre flyruter også er garanteret.

 

Mange har booket

Spanien er absolut påskefavorit-rejsemål. Ifølge rejseselskabet TUI er der faktisk ikke mange, der har andre destinationer som nummer et. Kun Polen, Østrig og Frankrig har andre top-favoritter, og det er henholdsvis Tyrkiet, Grækenland og Grækenland.

 

Som man kan se her, er Spanien altså klar etter som påskedestination for både Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, Belgien, UK og Schweitz. 

 

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Er der nogen der ved, hvorfor denne artikel advarer om strejke fra d.21.04, når andre artikler på spansk varsler evt strejke fra d. 20?
Venlig hilsen Dorte

Hej Dorte.

Det er ikke så underligt, at mange er forvirrede, da der jo bliver strejket fra højre og venstre. Men lige netop de 60.000 handling-personaler strejker den 21. og den 24. Altså to dage. Den oplysning har vi fra pressemeddelelser fra de to fagforeninger, der har indkaldt til strejken, så med mindre der bliver indgået aftaler, eller konflikten pludselig skulle blive optrappet, er det det, du kan regne med. Den 4. april blev der godt nok bebudet strejker fra den 20., men det er den seneste meling, der gælder. Vi holder naturligvis øje med situationen.

Vh // Redaktionen

Tusind tak for klart såvel som hurtigt svar . Hav en dejlig dag
Vh Dorte

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque