Ulven kommer!
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 06/04/2021 - 07:00
Vejr og natur
NATUR: Lad os håbe, Peter ikke har råbt for meget i det seneste århundrede, for nu kan det vise sig at være sandt - en ulv er spottet.
For første gang i 100 år er der blevet spottet en ulv i Aigüestortes Nationalpark i Lleida.
Myndighederne har opsat flere skjulte kameraer til netop at fange dyreliv, og i februar knipsede et af kameraerne det første billede af en ulv i nationalparken i Boí-dalen.
Og det er altså ikke registreret i mindst et århundrede.
Landdistriktsmyndighederne har delt den sensationelle nyhed via sociale netværk, og nu gennemsøger man på livet løs hele området i de høje Pyrenæer for DNA for at bestemme dyrets oprindelse.
Det skal bemærkes, at der tidligere er blevet spottet en ulv i Alta Ribagorza i Aragon, og derfor skal eksperterne nu forsøge at fastslå, om der er tale om den samme ulv, eller om der virkelig er tale om endnu én.
Først når man har genetiske data, kan man være helt sikker.
Kameraerne aktiveres ved bevægelse, og de har ved andre lejligheder også tjent til at opdage tilstedeværelsen af bjørne i Pyrenæerne.
Kan måske også interessere dig
AI-iværksættere revolutionerer huddiagnostik
Spanske iværksættere sikrer international millionstøtte i Silicon Valley.
Trump krævede ″loyalitet″ og kolde kontanter på NATO’s første dag
Programmet for i dag, hvor det virkelig gælder.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















