Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

UNO på tegnsprog

Skrevet af Redaktionen, tir, 12/09/2017 - 01:00

Sport & hobby

HOBBY: Nu kan du tæske endnu flere venner i kortspillet UNO, for farveblindhed er ikke længere en god undskyldning for at springe over et slag kort.

For første gang i 46 år har UNO-spillet fået et nyt design.

Mattels nye UNO-version udgives i anledning af ‘International Awareness Day for Daltonism'.

Daltonism er farveblindhed. Det er opkaldt efter John Dalton, der forskede i farveblindhed i begyndelsen af 1800-tallet.

Det skriver Lasprovincias.es

Husk at like vores facebookside

Se videoen om den nye udgave nederst i artiklen.

Simpelt system

Spillets nye design er produktet af et samspil mellem den amerikanske legetøjsproducent og tegnsproget ColorADD.

Eksemplet viser, hvordan ColorADD kan være nyttigt i trafiklys. Til venstre er de normale farver, mens lysenekurvene til højre er, som de ses med forskellige typer farveblindhed (foto: Wikipedia)

Tegnsproget er opfundet af portugiseren Miguel Neiva, der er professor i grafisk design. Det gør det muligt for farveblinde at skelne mellem farver ved hjælp af simple symboler.

De nye kort har en række ColorADD-symboler, der hver især er knyttet til forskellige farver.

På den måde får farveblinde mulighed for at skelne mellem kortene, samtidig med at ændringerne i spillet er minimale.

Vejledningen til UNO-spillet er meget udførlig (foto: Mattel)

Uheldig kombination

Omkring 350 millioner mennesker i verden lider af farveblindhed.

Den mest almindelige farveblindhed gør det vanskeligt at skelne mellem rød og grøn - de to udgør halvdelen af kortfarverne i UNO.

Håbet er, at flere farveblinde fremover er med på at skråle “UNO!”, når spillet er ved at nå sin afslutning.

Som altid har udgiverne valgt den simple løsning og kaldt det nye spil ‘UNO ColorADD’. Det koster omkring 6 euro.

Her kan du se videoen om spillet fra Mattel:

 

A post shared by Mattel (@mattel) on

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.