Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vær sikker i udlandet

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 12/09/2019 - 09:53

Samfund og Politik Rejser & oplevelser

REJSER: Lige nu vælter regnen ned over Alicante, Valencia og Murcia, og det i en grad, så både danske og spanske myndigheder advarer borgere i området. Tilmeld dig liste og få advarslerne direkte.

Terror, naturkatastrofer og politiske uroligheder er blot eksempler på, hvad man kan komme til at opleve i verden i dag.

 

Danskerlisten er en liste, som giver danske ambassader mulighed for at kontakte eller sende vigtige informationer til borgere i den slags krisesituationer, og sent i går aftes blev listen netop benyttet til at advare danskere i Alicante, Valencia og Murcia:

Denne mail ramte indbakken i går aftes kort efter klokken 22 hos de danskere, der har registreret sig

Man kan både modtage advarsler som sms, e-mail eller begge dele. 

 

Direkte advarsler

Alle lande oplever kriser nu og da, og det anbefales derfor at være på listen, når du er i udlandet. Både i Europa og længere væk og ved kortere ferier eller permanent ophold.

Formålet er, at den lokale ambassade kan sende informationer om, hvordan du bør forholde dig, når der opstår eksempelvis farlige vejrsituationer, som vi ser lige nu i Alicante, Valencia og Murcia. 

 

Tilmelding til listen er frivillig.

Ud med den gamle liste

Hvis du sidder og undrer dig over, at du ikke har hørt noget, da du engang lod dig registrere, har det sin naturlige forklaring.

Udenrigsministeriet har nemlig tidligere haft en lignende Danskerliste, men den ophørte med at eksistere den 31. januar 2018.

Så hvis du allerede stod på listen og gerne vil fortsætte med det, skal du registrere dig igen.

Hvordan foregår tilmelding?

Du registrerer dig ved at hente app'en ‘UM rejseklar’, der er gratis og findes til både Google-play og Appstore.

Herefter skriver du navn, telefonnummer, e-mail, rejsens varighed og land i fanebladet ‘Danskerlisten’. Der er også mulighed for at vælge permantent ophold.

App’en giver også hurtig adgang til rejsevejledninger med mere information om sikkerhed verden over.

Endelig kan du finde diverse kontaktinformationer på danske ambassader og konsulater.

Tilmelding kan ske både før og under rejsen.

 

Hent UM rejseklar-app’en til iPhone her

Hent UM rejseklar-app’en til Android her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.