Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tåge og sol

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 27/12/2018 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Tåge i de indre egne og regn i nordvest. Ellers bliver det endnu en fin dag i Spanien.

Lokalt vedholdende tåge i de indre egne i nord, lavtliggende egne i Extremadura og i nordøst.

Det giver forhøjede alarmberedskaber i syv provinser.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet til overskyet i det nordvestlige af halvøen med nedbør - særligt i det vestlige Galicien. I dagens anden halvdel kommer der også spredt nedbør i resten af nordvest og på Menorca. 

Perioder med lavthængende skyer på Balearerne og langs Middelhavskysterne. 

I resten af ​​landet forventes stabilt vejr og letskyet himmel, men med lavthængende skyer og tåge om morgenen i de indre egne i nord, dale i Extremadura, Ebro-dalen og lavtliggende egne i halvøens nordøsthjørne. Her er det også sandsynligt, at de lokalt hænger ved, og det kan give noget rimtåge i Castilla y León. 

Der er også sandsynlighed for ​​morgentåge i de indre egne i syd, i Baskerlandet på Mallorca og langs Middelhavskysterne.

Faldende dagstemperaturer på den nordvestlige del af halvøen, mens de er stigende i den øvre Ebro-dal og ellers få ændringer i resten. Frost i de indre egne og bjergområder.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Klar himmel afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer. Om morgenen lavthængende skyer på kysten og tåge i de indre egne.

Temperaturer med få ændringer på 16 til 18 grader og fem til 12 i nat. Let vind fra skiftende retninger.

 

Gran Canaria

I nord er der perioder med højtliggende skyer om morgenen og lavthængende skyer sidst på eftermiddagen. Letskyet eller klart midt på dagen som i resten.

Temperaturer med få ændringer på 17 til 23 grader. Let til moderat nordøstenvind og briser ved kysten i syd og sydvest.

Alicante-provinsen

Klar himmel kun afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Tågebanker er ikke udelukket i de indre egne om morgenen.

Temperaturer uden større ændringer på 16 til 17 grader og mellem fem og syv  i nat. Let vind fra skiftende retninger.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.