Regn og sne

PrintPrint Share this
VEJR: Vinteren har i dén grad taget revanche, og i dag er en god sjat af landet provinser i alarm for sne, regn eller blæst.

Lokalt stærk og vedvarende nedbør i Andalusien, Castellón og Tarragona, mens det lejlighedsvis kommer til at vælte ned over Cádiz og Málaga. Snefald varsles til halvøens indre og nordøstlige egne.

 

Det sætter en del provinser i alarm, men værst bliver det i Valencia og Aragón frem til frokosttid, hvorefter Galicien tager over og går i det næsthøjeste alarmniveau.

 

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

 

Sneen kan især komme til at påvirke vejene i nordøst og de centrale områder af halvøen, og her peger Trafikdirektoratet især på:

 

  • AP-66 Asturien - León
  • A-67 Cantabrien - León
  • A-15 Soria
  • AP-6/ A-6 Madrid, Castilla y León
  • AP-51 Ávila
  • AP-61 Segovia
  • A-23 Castellón-Teruel-Huesca
  • A-1 Madrid - Burgos
  • A-2 Madrid - Zaragoza

 

I dag klokken 14 

 

Generelt hele landet

Skyet eller overskyet himmel på halvøen og Balearerne med udbredt nedbør, som er mest intens i den sydøstlige halvdel og svagere og mindre sandsynligt mod nordvest. 

 

Vedvarende nedbør i Castellón og Tarragona og lokalt stærke og/eller vedvarende nedbør ledsaget af torden i Cádiz og Málaga, hvor de punktvis kan være meget stærke. 

 

Også risiko for lokalt stærke tordenbyger i andre dele af Andalusien og de sydlige, indre egne. 

 

På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder med mulighed for svag nedbør i de højtliggende egne.

 

Maksimumstemperaturer er tilbøjelige til at stige i nord og falde i Ebro-dalen, den sydlige del og de indre egne. Få ændringer i resten. Svag frost i de indre, nordlige egne af halvøen, men langt koldest i bjergområderne.

 

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med lokalt tung og vedvarende nedbør, lejlighedsvis med torden og hagl.

 

Minimumstemperaturer i let stigning og let faldende maksimumniveauer. Det betyder 13 til 18 grader og syv til 13 i nat. Vind fra syd i de indre egne og fra øst ved kysten, der senere drejer i vest og frisker op.

 

Gran Canaria

Overskyet med sandsynlighed for let regn i nord om morgenen og i de indre områder om eftermiddagen.

 

Minimumstemperaturer i en svag stigning og maksimumtemperaturer uden ændringer, så den står på 17 til 22 grader. Let vind fra skiftende retninger og briser.

 

Alicante-provinsen

Skyet til overskyet himmel med nedbør i løbet af formiddagen, som forventes at aftage i eftermiddag, hvor der ventes nogen opklaring.

 

Minimumstemperaturer med få ændringer og stigende maksimumtemperaturer, så vi havner på 14 til 19 grader og fire til 11 i nat. Let vind fra skiftende retninger.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software