Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blæst og sol

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 21/05/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Fredag bliver lidt en gentagelse af de seneste dage, men dog kan der komme noget calima og stærk blæst i syd.

Stærk østenvind i Strædet i første halvdel af dagen. Passatvind på De Kanariske Øer med stærke eller meget kraftige vindstød på de bjergrige øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I store dele af den sydlige halvdel af fastlandet samt de indre egne og Middelhavsområdet letskyet himmel eller perioder med højtliggende skylag. 

En ikke særligt aktiv Atlanterhavsfront krydser det helt nordlige af fastlandet fra vest til øst, og det giver overskyet himmel og generelt svag regn i Galicien og langs nordvestkysten, og det kan give lejlighedsvise byger i bjergrige områder og i Pyrenæerne. 

Overskyet i perioder og tiltagende uklarhed i store dele af den nordlige tredjedel af halvøen med en sandsynlighed for spredt regn.

Lavthængende morgenskyer i Strædet og Melilla samt tåge i det helt nordlige af fastlandet og højtliggende calima på de østlige af De Kanariske Øer.

Faldende dagstemperaturer til den nordvestlige halvdel af fastlandet, der er særligt mærkbart i dele af Galicien og områderne langs nordvestkysten, mens de stiger i Middelhavsområdet samt på den sydlige del af halvøen og De Kanariske Øer. 

Vi ligger fortsat en del over normalen på De Kanariske Øer, i Andalusien samt dele af halvøens østlige indre egne, hvor vi nogle steder kommer over 34 grader. Minimumstemperaturerne er i kraftig stigning på den nordøstlige del af halvøen.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Perioder med højtliggende skyer, men ellers klart. Minimumstemperaturer er uændrede, mens maksimumniveauerne stige særligt i de indre egne. Dermed havner vi på 24 til 30 grader og 13 til 17 i nat - varmest i Antequera og Ronda og dagen og koldest samme steder om natten.

Let vind fra skiftende retninger dog primært fra vest om eftermiddagen.

Gran Canaria

Letskyet eller klart med let calima i højtliggende egne. Let stigende temperaturer på 20 til 25 grader, men i sydøst og vest kan den nå op på 30 grader og i de indre egne måske endda 34.

Moderat nordenvind, som i perioder frisker op til stærk og med lejlighedsvis meget kraftige vindstød i sydøst og nordvest.

Alicante-provinsen

Letskyet med perioder med højtliggende skyer. Let stigende eller uændrede temperaturer på 24 til 30 grader og 13 til 16 i nat.

I de indre egne let til moderat vestenvind og i resten svag vind fra syd, som i perioder frisker op ved kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.