Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blæsende nogle steder

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/07/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Igen en ret fin sommerdag til de fleste egne, bortset fra noget blæst og lidt dryp her og der.

Perioder med kraftig vind på Galiciens kyst, i Gibraltarstrædet, langs Almerías kyst og på De Kanariske Øer, men ellers ikke det vilde vejrmæssigt i dag.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Fortsat tørt og meget stabilt vejr med letskyet eller klart vejr til det meste af landet. 

Der forventes kun overskyet vejr i Baskerlandet og det nordvestlige Navarra med sandsynlighed for svag og spredt regn, som dog vil aftage i løbet af dagen. 

Der forventes også lavthængende skyer over det nordlige Galicien, resten af Cantabrien, Ebro-dalen og i løbet af formiddagen også i området omkring Strædet. 

På den catalanske kyst kan der tidligt om morgenen forekomme spredte byger. 

I løbet af dagen kan der udvikle sig nogle skyer over den sydlige del af De Iberiske Randbjerge og isolerede byger i de østlige Pyrenæer - måske også på Mallorca. 

Overskyet i perioder til de nordlige egne af De Kanariske Øer og ellers klart.

Temperaturerne vil fortsat stige på halvøen, undtagen ved Middelhavskysten og på Balearerne, hvor de forbliver uændrede. Lette fald på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel afbrudt af mellemrum med højtliggende skyer. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 26 til 31 grader og 18 til 22 i nat. Vind fra øst, der er friskest i Ronda og Antequera.

Gran Canaria

På nordkysten er det overskyet, men i eftermiddag bliver det klart. På resten af øen er det letskyet til klart. Temperaturer på 20 til 24 grader, men lokalt kan vi i de sydlige og vestlige egne nå op på 34 grader.

Moderat vind fra nordøst, der dog er noget kraftigere ved sydøst- og nordvestkysten, hvor det heller ikke kan udelukkes, at der kan forekomme meget kraftige vindstød af og til. Briser på sydvest- og nordkysten.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart. Temperaturerne er uændrede på 28 til 30 grader og 16 til 21 i nat. Vinden er overvejende fra østlig retning og er moderat ved kysten og svag i de indre egne.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.