Lidt blandet

PrintPrint Share this
VEJR: Vi starter en ny efterårs-uge med lidt forskelligt rundt omkring, så den står både på nedbør, torden og faldende temperaturer. Men fortsat dog også en hel del sol i syd.

Regnbyger og lokalt kraftige tordenbyger i det østlige Catalonien, Valencia og Murcia - måske også på Balearerne. På den catalanske kyst kan de være lokalt vedvarende. 

 

Der advares omgå om perioder med kraftig vind i Empordà og den nedre del af Ebro-dalen.

 

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

 

I dag klokken 14 

 

Generelt hele landet

En atlanterhavsfront, der påvirker den nordlige og østlige del af halvøen og Balearerne, svækkes i begyndelsen af dagen, men reaktiveres, når den når Middelhavsområdet. 

 

I Galicien, ved nordvestkysten og i den øvre del af Ebro-dalen vil der være skyet eller overskyet med nedbør, som vil være aftagende mod slutningen af dagen. 

 

På resten af den nordlige del af halvøen og i det indre af den østlige halvdel vil det give forbigående tiltagende skydække og svag og spredt nedbør. 

 

På den Iberiske Halvøs østkyst og på Balearerne vil der være tiltagende skydække i løbet af dagen med nedbør, som vil blive ledsaget af tordenvejr. 

 

I de bjergrige områder i det østlige Andalusien vil der være overskyet himmel og enkelte byger. 

 

Letskyet med mellemrum over resten af halvøen. 

 

På De Kanariske Øer er der sandsynlighed for spredte byger i de nordlige, højtliggende egne.

 

Maksimumtemperaturerne falder på halvøen og i det centrale dele af De Kanariske Øer. Minimumstemperaturerne stiger i den nordvestlige og sydlige del af landet.

 

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Perioder med lavtliggende skyer og let skylag i de indre egne i løbet af formiddagen og overskyet i perioder ved kysten og i bjergene, hvor byger ikke er udelukket.

 

Minimumstemperaturerne stiger, mens maksimumstemperaturerne falder ved kysten og er uændrede i de indre områder, så vi havner på 27 til 29 grader og 15 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger, med tendens til østenvind mod slutningen af dagen.

 

Gran Canaria

I nord er det overskyet med mulighed for spredte, lette byger i de tidlige morgentimer og opklaring i de centrale timer. I de øvrige områder letskyet.

 

Temperaturer med små ændringer på 22 til 26 grader. Vind fra nordøst, der af og til er kraftig på de sydøstlige og nordvestlige områder om eftermiddagen. Overvejende briser på sydvestkysten.

 

Alicante-provinsen

Om morgenen skyet eller overskyet med tendens til overskyet med byger og torden i de indre egne om eftermiddagen, som sidst på eftermiddagen vil trække videre ind over provinsen, og som lokalt kan være kraftige.

 

Temperaturerne vil falde let eller forblive uændrede på 27 til 29 grader og 15 til 19 i nat. Ved kysten moderat vind fra nordøst og i resten let vind fra skiftende retninger.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge

Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software