Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ustabilt i nord og sol i syd

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 07/12/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Vi napper endnu en dag, hvor sol og vind bestemt ikke er delt lige.

Lokalt vedvarende nedbør i dele af Galicien, mens der advares om perioder med kraftig vind og/eller meget kraftige vindstød på Galiciens nordkyst, omkring de cantabriske og iberiske bjerge, Pyrenæerne, Ampurdán, omkring den nedre del af Ebro-dalen og til sidst på dagen også på Balearerne og ved Alborán.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Nyt frontsystem vil påvirke store dele af halvøen. Der forventes således skyet eller overskyet vejr med kraftig og hyppig nedbør i Galicien, der strækker sig til Det Cantabriske Hav, de vestlige Pyrenæer, de nordlige af de iberiske bjerge og de vestlige af de centrale bjerge. 

Lokalt kan nedbøren være kraftig og vedvarende i det vestlige Galicien. 

Regnen vil også i en svagere og mere spredt form påvirke den nordvestlige halvdel, de omkringliggende områder og Penibético. 

Der forventes ingen nedbør til den sydlige tredjedel eller Middelhavsområdet, hvor der er letskyet himmel. 

På De Kanariske Øer markant tiltagende skydække med mulighed for nedbør på de vestligste øer.

Temperaturerne vil generelt stige lidt, bortset fra minimumstemperaturerne i det nordligste område, hvor de vil falde. Frost i bjergene på den nordlige tredjedel af halvøen og i sydøst - mere intens i Pyrenæerne. Kun få ændringer på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet og om aftenen mere eller mindre overskyet i de indre egne.

Temperaturerne stiger til 18 til 22 grader og fem til 11 i nat. Svag vind fra nordvest, der er tiltagende i løbet af dagen og af og til kraftig i de sene timer.

Gran Canaria

Perioder med højtliggende skyer med tendens til overskyet fra midt på dagen og fremefter. Sandsynlighed for let tåge sidst på dagen.

Maksimumstemperaturerne er svagt stigende og minimumstemperaturerne svagt faldende til 17 til 22 grader. Moderat vind fra nordøst.

Alicante-provinsen

Letskyet. Generelt stigende temperaturer på 19 til 22 grader og otte til 12 i nat. Moderat vestenvind.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.