Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Veeeeent, Ryanair!

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 10/08/2016 - 01:00

Fly & trafik

VIDEO: Passager kom for sent til flyet, men det ville han ikke acceptere. Manden trodsede en nødudgang, løb over startbanen og kom med!

Ung mand sprang flere meter ned på landingsbanen og efter et mislykket forsøg på at nappe et lift med en bagagebil løb han på tværs af banen i et desperat forsøg på at fange flyet, før det lettede.

Og forbløffende nok fik han lov til at komme med flyet til Gran Canaria. Dramaet udspillede sig mandag denne uge i Madrid. Det blev filmet af arbejdere i lufthavnen, der efterfølgende delte det på de sociale medier.

Husk at like vores facebookside

Meget overraskende

- Det er meget overraskende, men ja... Det skete, bekræfter en talsmand fra Aena på Madrid-Barajas Lufthavn til The Local.

- Denne passager havde et boarding-kort og var kommet gennem sikkerhedskontrollen, men blev så åbenbart forsinket i terminalen, og gaten lukkede, inden han nåede derhen, siger talsmanden.

Herefter pressede han sig gennem en nødudgang, løb ud gennem luftbroen, sprang ned på landingsbanen og spænede så efter flyet.

Der blev straks slået alarmen og Civil Guard tilkaldt, men da var manden allerede ombord på flyet og på vej mod Gran Canaria.

Fik lov at holde ferie

- Men der er blevet sendt en anmodning til politiet på Gran Canaria om at identificere ham. Det er en højst usædvanlig adfærd, og at han fik lov til at komme ombord er meget overraskende, siger Aenas talsmand.

Guardia Civil på Gran Canaria har identificeret passageren, der er udenlandsk statsborger, men han fik lov til at nyde sin ferie, mens efterforskningen fortsætter.

En talsmand for Ryanair siger, at da det vedrører et sikkerhedsbrist i lufthavnen i Madrid, er det noget, man må tage sig af der.

Se episoden her:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.