Verdens bedste byer
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 02/01/2018 - 01:00

Turisme
TURISME: Spanien har bestemt meget at byde på, og én by har da også fundet vej til en Top 10-liste over verdens bedste.
Barcelona er den ottende bedste by i verden og tredje bedste i Europa efter London og Paris.
Det er resultatet i rapporten World's Best Cities fra firmaet Resonance Consultancy, som har lavet en sammenligning af 23 faktorer i hver by.
Madrid havner på en 11. plads, mens Valencia ligger på en 86. plads.
Rapporten beskriver Barcelona som "en eklektisk blanding af strand, arkitektur og boheme livsstil" og fremhæver byens "slående arkitektur, ofte surrealistisk".
Farvestrålende kvarterer, strande og ikoniske parker findes i symbiose med det gode vejr hele året, hvilket gør det let at spise udendørs på hyggelige caféer, fremgår det af rapporten.
Barcelona er en næsten ideel by i Europa, konkluderes det i rapporten, der dog også kommer ind på den komplicerede situation med de mange turister, der besøger byen hvert år.
Byens borgmesteren, Ada Colau, har i sin Turisme Strategiplan 2020 understreget behovet for at dæmme op for turismen og mindske dens negative effekt for lokalbefolkningen.
Blandt problemerne er ejendomsspekulation og ejendomsselskabers masseopkøb af boliger samt udlejning via Airbnb, som har skubbet priserne i vejret, skriver rapporten.
De ti bedste byer i verden er:
- London
- New York
- Paris
- Moskva
- Tokyo
- Singapore
- Dubai
- Barcelona
- San Francisco
- Chicago
Kan måske også interessere dig
Strejke truer turistindustrien denne sommer på Mallorca og de andre baleariske øer
Annoncerer fem strejkedage på Balearerne i juli efter mislykkede forhandlinger.
Færre fødsler end dødsfald på De Kanariske Øer i otte år
Befolkningen stiger alligevel takket være immigration, men presset på boliger og infrastruktur vokser.
Levende museum, hvor historie og nutid mødes
Albaola Itsas Kultur Faktoria er bevarelsen af Baskerlandets maritime arv.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.