Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Verdens ældste mand er død

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 30/01/2018 - 11:54

Samfund og Politik

SAMFUND: Francisco Núñez døde i nat i sit hjem i Badajoz, hvor han boede med sin 81-årige datter. Han blev 113 år gammel og nød livet til det sidste.

Francisco Núñez Olivera, verdens ældste mand siden august sidste år, døde i nat som 113-årig. 

Han åndede ud i sit hjem i byen Bienvenida i Badajoz, hvor han også vil blive begravet i eftermiddag. 

I det lille lokalsamfund er han bedre som Marchena på grund af hans ungdoms lighed med en kendt andalusisk sanger.

Francisco Núñez døde omkring klokken 22:30 mandag i sit hjem. Her boede han sammen med sin 81-årige datter Antonia, der tog sig af sin gamle far til det sidste.

Tilfreds helt ind i sjælen

Borgmesteren i Bienvenida, Antonio Carmona, bekræfter dødsfaldet til nyhedsbureauet Efe og siger, at "det er trist for alle mennesker og hele verden".

Carmona har kun gode ord at sige om Marchena, som har givet givet verdenen masser med sine udtalelser, sit smil og hele hans måde at være på. 

Marchena fyldte 113 den 13. december med glæden malet i ansigtet, og han var “tilfreds helt ind i sjælen”, siger borgmesteren.

Han var soldat både under RIF-krigen og Den spanske borgerkrig. 

Hver dag på baren

På den lokale bar i landsbyen ‘El Obrero’ husker man, da Manchera som 100-årig selv gik op ad trapperne, når han skulle have sin daglige ‘copa’.

- Dengang sagde Manchera, at han ville dø, når han ikke længere selv kunne gå op ad trapperne, har barens ejer sagt tidligere.

Men det holdt heldigvis ikke stik, og selvom bentøjet ikke blev ved med at kunne følge med hovedet, kom han stadig dagligt på baren. Han fik bare lidt støtte.

Francisco har aldrig røget og altid levet sundt. 

Francisco var dog slet ikke verdens ældste person, da han blev overgået af hele 18 kvinder:

Over halvdelen er fra Japan, og spanieren var ene hane på listen over verdens ældste

Nu er verdens ældste mand Masazou Nonaka fra Japan, som er 112 år. Han ligger på en 29.-plads.

Kommentarer

I skriver: Francisco Núñez døde omkring klokken 22:30 mandag i sit hjem sammen med sin datter Antonia. Spørgsmål: Datteren døde altså også?

Ups - takker og er rettet :-)

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.