Verdens største grønthandler
Skrevet af Redaktionen, fre, 08/12/2017 - 10:07
Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Spansk frugt og grønt er både billigt og lækkert, og det nyder resten af Europa godt af.
Ingen andre er så vigtige som Spanien på det internationale frugt- og grøntmarked.
Sådan har det været i lang tid, og gennem 2016 har landets andel i verdenshandlen med frisk frugt og grønt været omkring 10 procent.
Lige nu er 12 procent af verdenshandlen i spanske hænder - uden at medregne bananer.
Det skriver det hollandske analyseinstitut FVF, der specialiserer sig i frugt og grønt på det internationale marked.
Store mængder
Årligt eksporteres der flere end 12 millioner ton frisk frugt og grønt, til en værdi af 12 milliarder euro.
Hele 93 procent af eksporten holder sig inden for EU-grænserne.
I de første syv måneder af 2017 er eksporten steget med fem procent. Samtidig er det værd at bide mærke i, at der også importeres mere og mere til landet.
Importen stiger årligt med omkring fem procent.
Hvor dyrkes hvad?
Godt og vel 60 procent af den spanske eksport kommer fra Almeria, Murcia og Valencia.
Almeria og Murcia sidder på grøntsagsmarkedet, mens Valencia dyrker citrusfrugter.
Tomater, peberfrugter, agurker, auberginer og squash kommer typisk fra Almeria.
Murcia har markedet for salat, kål, meloner og grapefrugt.
Traditionelt set er landet en meget stor citrusfrugt-eksportør. Appelsiner er det vigtigste produkt, efterfulgt af mandariner.
Kan måske også interessere dig
″Fastsæt prisloft på brændstof og energi for at forhindre fortsat oppustning af avancer!″
Forbrugerforeningen FACUA beder regeringen om tiltag mod følgerne af Trumps krig.
Da bedstemor stjal rampelyset! - 31-årige Marina bag roret - Farlige diæter hitter blandt børn og unge
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Romantisk rute i Málaga genopstår med ny investering
Omfattende renoveringsprojekt skal styrke turismen i Serranía de Ronda.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















