Vi beklager annonce-kaos

PrintPrint Share this
SPANIEN I DAG: Det er vigtigt, at de annoncer, som ses på siden, har relevans for vores læsere.

Relevante annoncer for læserne har desværre ikke været tilfældet de seneste fem dage, hvor vores læsere har kunne se de mest mærkværdige annoncer på Spanien i Dag. 

 

Eksempelvis, hvordan en spanier på exceptionel vis kan lære ethvert sprog på kun syv dage.

 

Vi er lidt undskyldt

På Spanien i Dag lænede vi os op ad en dygtig reklamemand, der stillede os pæne indtægter i udsigt, hvis hans samarbejdspartner kunne disponere over reklamepladser på siden.

 

Vi understregede, hvor vigtigt det var, at annoncerne havde relevans for vores læsere og at vi kunne sige fra over for annoncer, der ikke var passende efter vores mening og at vi kunne sige fra med bestemte kategorier.

 

Allerede fra dag ét kom vi med vores indsigelser, og jeg skal retfærdiggøre det forhold, at vores reklamemand og firmaet har gjort meget for at få problemerne løst. 

 

Konsekvensen

Efter fem dage har det dog vist sig, at det ikke kan lade sig gøre, og derfor har vi valgt mandag at slette alle de links, der er blevet sat op i forbindelse med samarbejdet.

 

Som sagt beklager vi, hvis du har undret dig over mærkelige budskaber, annoncer der er helt ligegyldige for dig - måske nærmest generende. Og hvis du læser Spanien i Dag i Spanien, eller måske Frankrig, at annoncerne så har været på spansk eller fransk.

 

Kvantitet i stedet for kvalitet

Alt i dag handler ofte om, hvor mange gange en annonce bliver vist, og så er det nærmest ligegyldigt hvem, der ser den. Annoncører bestiller kampagner gennem bureauer, der så distribuerer gennem deres etablerede kanaler, hvor alt afregnes efter, hvor mange visninger, der har været.

 

Kvalitet for læserne

Mange springer alle annoncer over, andre - og det er ikke så få - holder øje med, om et tilbud kan være noget for dem.

 

Vores læserne bor både i Spanien og i Danmark, samt Norge og Sverige. Fælles for dem alle er kærligheden for Spanien. Og hvert år rejser de flere gange mellem Spanien og deres lande i Skandinavien. Den ene eller den anden vej.

 

Der er masser af gode tilbud, der kan være relevante for alle.

 

Skulle du sidde inde med ønsker til tilbud, der ville være relevante for dig, må du meget gerne give os et tip herom. Selv om vi tror, at vi overordnet kender vores læseres behov, er det givet, at vi ikke kender dem alle.

 

Du kan naturligvis hjælpe os med din idé, som du kan sende til mig her

 

Ny kampagne

Vi har hurtigt erstattet de annullerede annoncer med nogle gode tilbud på boliger i Mijas og Fuengirola. Vi ved de er relevante, fordi mange gennem den seneste tid og nu investerer i gode ferieboliger.

 

Vi har boligerne fra vores spanske ejendomsadministrator, der har dem til disposition uden forpligtelser over for sælgerne om at skaffe den bedst mulige pris. Derfor er de alle til gode “spanske priser”.

 

Mange venlige hilsner

Torben Wilkenschildt

 
Se flere nyheder i temaet

Kommentarer

Det er "gyngerne" og "karussellerne" om igen. Hvad der ikke kan tjenes på "uønskede annoncer" kan gudskelov tjenes på såkaldt "relevante" ejendomsannoncer. - Et held, der er en ejendomsmægler involveret i Spanien i Dag!

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque