Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vildt jule-budget

Skrevet af Redaktionen, fre, 17/11/2017 - 11:37

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG: Lønnen er måske ikke vildt høj, men det afholder ikke spanierne fra at fyre formuer efter julen. Faktisk kommer EU-snittet ikke i nærheden. Hvad bruger du?

Spanien har julelys i øjnene. Ingen andre lande i undersøgelsen bruger lige så mange penge på julens festligheder.

Ifølge Deloitte mener 67,6 procent selv, de har samme eller bedre købekraft end sidst år, og det betyder, at der i år vil der blive brugt 3,3 procent flere penge på julehandel end sidste år.

Julehandelsanalysen viser, at hele 78 procent af forbrugerne mener at landets økonomi har forbedret sig i år. 72 procent tror på, det vil fortsætte i 2018. 

Hvordan ser det ud i Danmark?

Julehandelsprognosen er endnu ikke på gaden i Danmark, fordi data fra Danmarks Statistik er endnu ikke færdigbehandlet. 

Men Dansk Erhvervs offentliggør sin dugfriske prognose i begyndelsen af næste uge.

Hvad med budgettet? 

I gennemsnit bruger et spansk hjem 633 euro på julen. Det er mere end dobbelt så mange penge som et hollandsk hjem.

252 euro går til gaver, 195 euro bliver brugt på mad, 106 euro på rejser og 80 euro går til fornøjelser. 25 procent af handlerne bliver gjort på internettet. 

Black Friday er også en faktor, som er ved at gribe om sig. 32,7 procent af hele julebudgettet bliver brugt i løbet af den berygtede slag-tilbudsdag.

Hvilke gaver går vi efter?

Penge er den absolut mest ønskede julegave for både mænd og kvinder. 

Og hvis det ikke skal være penge? Generelt er det sko, tøj og rejser. Men hvis man ser på aldersgrupper, er der også nogle ting, der ændrer sig.

For voksne er det klart sko og tøj. Bøger, make-up, parfumer og penge er resten af top-5 listen.

Teenagere vil have videospil, skarpt efterfulgt af penge og bøger. Brætspil bliver mere og mere populære, og er gået ni pladser frem siden sidste års liste.

Børn får lærerigt legetøj, der også hjælper på deres evner i skolen. Den gavetype deler podiepladsen med tøj, sko og byggelegetøj.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.