Vinder på mistillid og regeringsdannelse
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 31/07/2018 - 01:00

Samfund og Politik
POLITIK: Den seneste meningsmåling rykker rundt på mandatfordelingen i Kongressen.
Hvis Premierminister Pedro Sánchez skulle finde på at udskrive valg til Kongressen i dag, ville han blive den store vinder.
Det forudsætter selvfølgelig, at den seneste meningsmåling fra Metroscopia udarbejdet for mediegruppen Henneo er korrekt.
Undersøgelsen er baseret på ialt 3.500 interviews med spaniere over 18 år, og har fundet sted mellem den 16. og 25. juli.
Med et resultat på 26,6 procent af stemmerne til PSOE burde Pedro Sánchez kunne fortsætte som landets premierminister. Ved valget i juni 2016 fik partiet 22,7 procent af stemmerne, hvilket var det værste resultat i partiets historie.
Metroscopias meningsmåling
Tallene ved de lyse blå bjælker er fra valget i juni 2016, mens tallene efter de mørke blå bjælker er Metrocopias meningsmåling
PP falder tilbage fra at have været Kongressens største parti til at være næststørst. Gennem de senere meningsmålinger har PP ligget ned omkring de 20 procent. Valget af ny leder efter Mariano Rajoy blev væltet har sikkert hjulpet. Op til hans fald var der også stor intern utilfredshed med Rajoy. Den nye leder Pablo Casado lover reformer og modernisering af partiet.
Ciudadanos stiger pænt i forhold til valget i juni, men ligger dog under sit maksimum gennem de senere meningsmålinger, hvor de lå tæt på de 30 procent og derved Kongressens største parti.
Unidos Podemos falder tilbage i forhold til valget i juni. Det formodes, at Sánchez har været i stand til at få tidligere PSOE-medlemmer tilbage, efter de var flygtet til Podemos.
Det er altså lykkes for Pedro Sáncez at udnytte mistillidsvotummet mod Mariano Rajoy og hele det eftrfølgende spil med regeringsdannelsen og udtalelser om dens visioner til fremgang for PSOE.
Kan måske også interessere dig
Dommer sigter tidligere spansk skatteminister for ulovligt at begunstige virksomheder
Cristóbal Montoro (PP) skulle angiveligt have fixet lovændringer for at få dem udviklet ″i overensstemmelse med hans kunders interesser″.
Stop legen som kamphaner!
Nu, hvor Kongressen er lukket for sommeren, kunne det så ikke være fornuftigt at bygge et korruptionbsfrit sandslot sammen …?
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.