VIP-service i lufthavnen

PrintPrint Share this
FLY & REJSE: Bliv taget i hånden hele vejen fra tjek ind til boarding og få VIP-behandling undervejs. Særlig service for folk, der er utrygge ved at rejse alene, udvides nu til Valencia og Gran Canaria.

Aena har lanceret en ny passagerhjælp og assistance-service i lufthavnen på Gran Canaria og i Valencia.

 

Dermed slutter de to lufthavne sig til Alicante-Elche, Málaga-Costa del Sol og Palma de Mallorca, der siden sidste år har kunnet tilbyde denne service.

 

Meet & Assist hjælper folk med forskelligt bøvl og skruer op for komforten.

 

Det skriver Aena i en pressemeddelelse.

 

Brugeren kan få eksklusiv og personlig hjælp både i forbindelse med afgang, ankomst eller i transit.

 

Det får du

Meet & Assist inkluderer service som velkomst- og eskortetjeneste, bagageindtjekning, lufthavnskontrol, Fast Lane, adgang til VIP-rum med catering service, aviser og magasiner, TV, Premium Wifi, mødelokaler, hvile-områder og så videre.

 

Derudover kan man også få særlig information om butikker og restauranter i lufthavnen, hjælp til at hente bagage og assistance ved gaten eller andre steder, der er nærmere aftalt med kunden. 

 

Meet & Assist-eskortetjenesten kan leveres til enkelt-passagerer, familier, grupper eller uledsagede mindreårige fra 50 euro. Det er halvdelen af, hvad det reelt kommer til at koste, men her i starten kører man rabatkampagne på 50 procent.

 

Tjenesten kører indledningsvis som et pilotprojekt i Palma de Mallorca, men planen er, at man gradvist vil implementere det i Aenas andre lufthavne. Du kan købe servicen på Aenas hjemmeside.

 

Man har allerede lignende service i lufthavne som Heathrow, Frankfurt, Schipol.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software