Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

WhatsApp-nyheder

Skrevet af Pia Bruun, man, 18/12/2017 - 09:10

Teknologi & Videnskab

TEKNOLOGI: WhatsApp er på banen med hele fire nye opdateringer, og så er sløret løftet for, hvad vi kan forvente os af den populære app i 2018.

Selv om WhatsApp er en af de mest benyttede Apps i Spanien, så er det ikke altid, vi lige har styr på det sidste nye.

Og selv om det kan synes umuligt at finde på flere værktøjer, så er WhatsApp klar med 2018-nyheder.

WhatsApp har for nylig indført et nyt værktøj, som kan frigøre plads på din telefon. Chats bliver nemlig lagret løbende, og det optager meget plads. Især hvis der er sendt billeder og videoer. 

Nye værktøjer

Sådan frigør du plads:

Når du åbner WhatsApp, skal du klikke på 'indstillinger'. Herunder kan du finde en fane, der heddder 'data og lagerforbrug'. Når du trykker på fanen, kommer du dybere ind i indstillingerne. Her skal du finde den fane, der blot hedder 'lagerforbrug'.

Når du har trykket på fanen, vil du finde en liste over dine kontaktpersoner. De vil være sorteret efter, hvor meget data der er gemt i jeres samtale. Typisk vil samtaler med video og billeder være dem, der fylder mest.

Hvis du så klikker på en af dine kontaktpersoner på listen, vil du kunne se, hvor mange tekstbeskeder, billeder og videoer I har udvekslet. Næste skridt er at klikke på 'administrer', hvor du vil kunne markere det eller de elementer, som du ønsker at fjerne.

Elementerne er først slettet, når du klikker på den røde 'ryd' knap i bunden af skærmen.

En anden nyhed er mulighed for at dele sin geografiske position i real tid. Hvis du aktiverer funktionen, kan alle i en chat-gruppe se, hvor du er.

Du bestemmer selv, hvor lang tid de andre kan se, hvor du er.

For at aktivere funktionen skal du gå ind i en chat med den person, du vil dele din placering med. Her trykker du på plus-tegnet, og vælger 'placering'. Her kan du vælge 'del live placering' - så kan alle i samtalen se, hvor du er. 

WhatsApp vil desuden bede om lov til også at bruge Google Maps eller andre almindelige kort-apps, for at gøre det hurtigere og smartere at få rejseanvisninger.

Det kan vi forvente i 2018

App'en er også snart klar med en ny version til video, hvor du kan se YouTube. Videoen åbner i et lille vindue, så du kan chatte samtidig med at du ser den. Enkelte brugere kan allerede bruge funktionen, da den er i test-fasen.

Endelig er der en nyhed, som mange formentlig vil kunne få glæde af. I løbet af 2018 kommer en ny funktion, som automatisk optimerer billederne, og får dem til ikke at fylde mere end højst nødvendigt.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.