Skandale: Prinsesse sigtet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/01/2014 - 11:34
Kendte & kongelige
Aldrig nogensiden før har Kongehuset været i så store problemer. Nu er Prinsesse Cristina blevet formelt sigtet i sagen om skatteunddragelse ...
Aldrig nogensiden før har Kongehuset været i så store problemer. Nu er Prinsesse Cristina blevet formelt sigtet i sagen om skatteunddragelse og hvidvaskning af penge.
Sagens undersøgelsesdommer, José Castro, har indkaldt prinsessen til en afhøring den 8. marts klokken ti. Sigtelsen mod prinsessen fremgår af en 227 sider lang skrivelse, som er overdraget til de involverede parter, skriver RTVE.
Sagen drejer sig om ulovligheder begået, mens prinsessens mand, den tidligere professionelle håndboldspiller Iñaki Urdangarin, var formand for Nóos Instituttet; en non-profit organisation.
Urdangarín og hans tidligere forretningspartner, Diego Torres, er begge sigtet for millionsvindel og skatteunddragelse, og prinsessen menes at have draget fordel af Iñakis lovovertrædelser.
Kongehuset har reageret på nyheden om sigtelsen ved at udtrykke sin ”respekt for de retslige afgørelser”.
Ingen beviser
Prinsesse Cristinas forsvarer indleverede den 21. december en skrivelse, hvori han understreger, at en sigtelse ”kun finder sted, fordi hun er den, hun er, og ikke fordi der er grundlag for en sigtelse”.
Også statens anklager i korruptionssager, Pedro Horrach, afleverede i sidste måned en skrivelse, hvori han konkluderede, at der ikke findes ”belastende beviser” mod prinsessen.
Det er anden gang dommer Castro indkalder prinsessen til afhøring. I april 2013 blev indkaldelsen annulleret, efter statsanklageren fremsendte en appel til provinsretten i La Palma, som frifandt prinsessen for anklager.
Kan måske også interessere dig
Historisk tale og historiske medlemmer af Kongressen og Senatet
Historisk tale fordi det var første gang, En pave talte i Kongressen. Historiske medlemmer fordi jeg aldrig tidligere har set dem alle stå op og klappe.
Mænd med pincetter blokerer for den ultimative smagsoplevelse
Michelin-stjerner eller drengestreger? Vi mangler kvinderne i de spanske topkøkkener.
Chokoladeparadis i Andalusien: Oplev julestemningen i Rute
Et sødt stop på vejen for feinschmeckere og andre livsnydere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















