Priskrig i luften
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/09/2013 - 10:23
Fly & trafik
Priskrigen i luften har fået vinger, og det er rigtig godt nyt for dig og mig. På lørdag introducerer Iberia en prisklasse for folk, der udel...
Priskrigen i luften har fået vinger, og det er rigtig godt nyt for dig og mig. På lørdag introducerer Iberia en prisklasse for folk, der udelukkende rejser med håndbagage, og lavpriskongen Ryanair barsler med planer om at skrue sine priser endnu mere ned.
Iberias nye billettype hedder "basic" og bliver indført på både Iberia, Iberia Express og Air Nostrum. Du kan spare penge på at begrænse oppakningen på samtlige indenrigs - og europæiske ruter med undtagelse af fly til og fra London. Det siger salgsdirektør i Iberia Marco Sansavini.
Præcist, hvor meget vi kommer til at kunne spare, er endnu ikke oplyst.
Ta' håndvægtene med
Men husk lige at finde målebåndet frem, inden du går mod check-in-skranken. Din håndbagage må nemlig maksimalt måle 56 x 45 x 25 centimeter. Til gengæld er der ingen problemer, hvis du fylder tasken med mursten og håndvægte. Der er ingen vægtrestriktioner!
Iberia vil fortsat også have billettyperne "classic" og "flexible".
Ryanair har allerede været på banen og meddelt, at man vil reducere priserne på en hel del ruter for at imødekomme den stadigt stigende konkurrence. Det gælder især på ruter i Skandinavien, Spanien, Storbritannien og Irland.
Den blågule lavpriskongen har omvendt også meddelt, at selskabet skærer ned på ruterne i vinterhalvåret, fordi man forventer en lavere profit end ventet.
Men alt i alt gode nyheder for forbrugeren – specielt udlandsdanskeren, der nu måske igen får mulighed for at tage en forlænget weekend i Danmark, uden at det vil gøre alt for ondt i budgettet.
Kan måske også interessere dig
Priserne på Spaniens betalingsveje stiger markant i 2026
Største prisstigning i over 12 år.
Tragedie rammer spansk familie på juleferie
VIDEO: Efter et forlis nær Indonesien er en spansk pige fundet død, mens eftersøgningen af hendes far fortsætter.
Få en fed oplevelse på falderebet: Tag med til lanterne-festival
Orientalsk magi på Costa del Sol.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















