Radar tjekker syn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/11/2013 - 09:23
Fly & trafik
Mange tror fejlagtigt, at færdselspolitiets nye radarer udelukkende skal tjekke trafikanternes fart på landevejene. Men de kan også noget and...
Mange tror fejlagtigt, at færdselspolitiets nye radarer udelukkende skal tjekke trafikanternes fart på landevejene. Men de kan også noget andet.
Den catalanske regering har netop opsat 16 nye radarer på landevejene, som også kan tjekke, hvorvidt bil har været gennem det lovpligtige syn, ITV.
Bilisterne får (endnu) ikke nogen bøde, hvis det er tilfældet, og slipper med en advarsel. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Ifølge det catalanske færdselspoliti, Servei Catalá de Tràfic, kan der vanke bøder på 500 euro, hvis en bil ikke har været gennem syn, inden fristen udløber.
Joan Josep Isern, direktør for El Serveu Català de Trànsit, siger, at det er meget alvorligt, hvis en bil ikke er synet til tiden, da det forringer trafiksikkerheden, og at det er derfor, der er sat de nye kostbare radarer op på landevejene.
Latterligt
Men den holder ikke, siger de spanske varianter af FDM, las Asociaciones de Automovilistas. De kalder metoden for ”latterlig”, skriver Teinteresa.
Mario Arnaldo, der er formand for foreninge Automovilistas Europeos, siger, at når en bil bliver indkaldt til syn, bliver det registreret, og færdselspolitiet er derfor helt opdateret med oplysninger om, hvilket biler, der har været til syn eller ej.
- Trafikvæsnet har både navne og adresser på de bilister, der ikke har haft deres bil til syn, siger han.
Derfor er der ikke brug for kostbare kontrolforanstaltninger som opsættelse af flere radarer på landevejene, mener altså bilisternes sammenslutning.
Kan måske også interessere dig
De gode droner på himlen
Madrid viser vejen for fremtidens hjælpende vinger.
SMILET: Geden der blev byens orakel - Dagens kvinde i skysovs - Strengere regler for el-løbehjul
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Når vi skal passe barnebarnet
VIDEO: Du kender sikkert den dér med at skulle finde på. Og det duer ikke rigtigt at spise af med en is hver gang…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















