Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Radio Solymar bliver Weekly

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/08/2013 - 09:05

Rejser & oplevelser


Sommeren er ved at være slut, og som altid vender din danske radio på Costa del Sol tilbage på det her tidspunkt. Men det bliver en del ander...

Sommeren er ved at være slut, og som altid vender din danske radio på Costa del Sol tilbage på det her tidspunkt. Men det bliver en del anderledes, end du har været vant til.

 

I årevis har Radio Solymar budt på en daglig udsendelse i alle hverdage med dagens nyheder, musik og forskellige interview. Men i takt med at flere og flere selv læser nyhederne på vores hjemmeside, er der brug for forandring på radioen.

 

Det er naturligvis også et spørgsmål om økonomi, og da det kræver mange ressourcer at producere en times radio, vil vi hellere koncentrere os om to ting: den daglige netavis Spanien i Dag og en ugentlig times rigtig god radio. Som du sikkert allerede har lagt mærke til er vi også begyndt at flytte interview ind i nyhederne som mindre lydfiler.

 

Annoncørernes budgetter er selvfølgelig kraftigt reducerede under Spaniens krise, og det rammer også Radio Solymar, der alene er kommercielt drevet.

 

Dyr, rejser og tv
Vi vil lave mere kvalitet, mere vedkommende og mere dybdegående radio til jer lyttere. Derfor vil vi hver fredag give jer en times god radio med underholdning, reportager, musik, interview og uddybninger af ugens nyheder. Vores nye baby hedder Radio Solymar Weekly.

 

Det første program kan du høre allerede nu på fredag den 30. august her på hjemmesiden klokken 16. Og hvis du ikke lige er ved en computer eller netradio fredag eftermiddag, skal du ikke fortvivle. Du kan nemlig høre programmet hver dag - lige præcis på det tidspunkt, der passer dig bedst.

 

I det første program tager praktikant Chris dig med på tur til dyreherberget PAD i Fuengirola. Her fortæller frivillig medarbejder Lisa Emeny om arbejdet med at give de efterladte dyr en bedre skæbne.

 

Vi skal også høre lidt om, hvorfor Spies har valgt at sende en ordentlig flok danskere til Spanien i vintersæsonen, og konsul Mona Davidsen fortæller lidt om den gode nyhed: at vi fra på mandag kan få lavet nyt pas i Málaga.

 

Og så er radioen jo ikke det eneste, der forandrer sig i vores lille medievirksomhed. DR Sydeuropa stopper, men det er ikke kun en trist udvikling. Mange har taget rigtig godt imod den nye, bedre løsning hos Danelca, der giver dig et væld af danske kanaler at vælge imellem. Torben Wilkenschildt fortæller om en hård, men givende tid i kølvandet på nyheden om lukningen.

 

Vi glæder os til at ”lyttes” ved i Radio Solymar Weekly.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.