Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rajoy beder EU om hjælp

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/05/2012 - 11:50

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Spaniens konservative premierminister, Mariano Rajoy, har rigeligt at se til i disse dage. Efter mandagens NATO-topmøde i Chicago, spiser han i...

Spaniens konservative premierminister, Mariano Rajoy, har rigeligt at se til i disse dage. Efter mandagens NATO-topmøde i Chicago, spiser han i dag frokost i Paris og tager derefter til topmødet i Bruxelles, hvor meget står på spil for Spanien. Læs dagsordenen her...


Kl. 13:00 spiser Premierminister Mariano Rajoy, som den første udenlandske statschef, frokost med den franske præsident Francois Hollande i Élysée-palæet i Paris. Der er tale om det første bilaterale møde mellem de to europæiske regeringsledere.


Ønsker hjælp

Mødet skal være med til at forbedre forholdet mellem de to regeringsledere, der politisk står milevidt fra hinanden, når det gælder konkrete forslag til løsning af den aktuelle finanskrise.


Den spanske regeringsleder går ind for ”nødvendige økonomiske stramninger for at skabe baggrund for en sund økonomisk vækst”, mens Hollande foreslår at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal bidrage med en større indsats, end det har været tilfældet i de seneste år.


Hollande mener at Den Europæiske Investeringsbank skal støtte europæiske virksomheder ved blandt andet at hæve bankens kapital.

Desuden peger præsidenten på EU's strukturfondsmidler, hvor der lige nu ligger knap 100 milliarder og venter. Endelig ser Francois Holland også mulighed for at indføre den omdiskuterede skat på finansielle transaktioner.


Efter den seneste tids belastende statsgældsauktioner med meget høje rentesatser, vil Mariano Rajoy dog bede Den Europæiske Centralbank om hjælp til at lette gældsbyrden. Det kan blandt andet ske ved, at Centralbanken støtteopkøber spanske statsobligationer. En mulighed, der hidtil er blevet afvist af Merkel.


Skræktal

Mødet i dag mellem de to ledere kommer samtidig med en ny rapport fra det Internationale Finansinstitut, IIF, der anslår at spanske banker kan have brug for en kapitaltilførsel af 50–60 milliarder euro, men nævner ikke om det skal være i offentligt eller privat regi.

IIF frygter frem for alt for konsekvenserne af sparekassernes fejlslagne ejendomsinvesteringer, mens landets tre største banker, Santander, BBVA og Caixabank kan klare sig selv.


Dagsordenen på topmødet

Det ”uformelle middagsmøde” i aften i Bruxelles, som Mariano Rajoy iler til efter frokosten i Paris, er sat i stand på initiativ af Francois Hollande umiddelbart efter, han blev valgt til Frankrigs nye præsident den 15. maj.

Det skal de 27 regeringsledere snakke om

  • En fælles europæisk patentdomstol. Den eneste knast er, hvor domstolen skal ligge.
  • Energieffektivitetsdirektivet. Det danske formandskab kæmper for at nå en aftale inden juli. Direktivet vil både skabe job og mindske CO2-udslippet.
  • Handelsaftaler med lande uden for EU, som kan skabe vækst i Europa.
  • Den Europæiske Investeringsbank muligheder for at støtte europæiske virksomheder kan forbedres. Blandt andet ved at hæve bankens kapital.
  • EU's strukturfondsmidler. Der ligger over 600 milliarder ubrugte kroner i fondene. Hvad gør man ved dem?
  • Skat på finansielle transaktioner.
  • Et pilotprojekt med såkaldte projektobligationer, som skal øge investeringslysten.
  • Bedre koordinering af beskæftigelsespolitikken
  • Gøre det lettere at arbejde på tværs af grænser
  • Situationen i Grækenland vil sandsynligvis fylde billedet. Men også Spanien, der ad flere omgange har opjusteret sit underskud for sidste år, kan blive et varmt emne.
  • Leder af eurogruppen. Jean-Claude Juncker forlader posten til sommer, og der er endnu ikke fundet en afløser.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.