Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rajoy klar til ny EU-traktat

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 06/12/2011 - 10:49

Samfund og Politik


Der bliver ikke meget fest ud af den spanske Grundlovsdag i dag, hvor besparelser og nedskæringer også rammer officielle arrangementer.

Der bliver ikke meget fest ud af den spanske Grundlovsdag i dag, hvor besparelser og nedskæringer også rammer officielle arrangementer.

 

Sparefest

I Valencia har lokalregeringen besluttet helt at afblæse al festivitas, og i flere andre spanske regioner bliver dagen fejret på lavt blus.

 

I Madrid bliver grundlovsdagen den sidste store begivenhed, inden landets nuværende regeringsleder, José Luis Rodriquez Zapatero, om to uger overlader regeringsmagten til sin konservative rival, Mariano Rajoy.

 

Vil styrke EU's beføjelser

Flere nye og gamle parlamentsmedlemmer samledes ved middagstid i dag i underhuset for at fejre vedtagelsen af grundloven i 1978 og for at tage pulsen på et nyt år med en ny konservativ regering.

 

Spaniens kommende regeringsleder, Mariano Rajoy, ventes at benytte dagen til at forberede sig til et møde på torsdag i Marseille med Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolás Sarkozy.

 

På mødet ventes Spaniens nyvalgte konservative regering at give grønt lys for en styrkelse af EU's magtbeføjelser gennem vedtagelse af en ny traktat, som skal føre til en budget- og skatteharmonisering i EU-landene.

 

Hård konservativ

Selvom det ikke er meget, der er sluppet ud om Rajoys økonomiske politik, så står det klart, at han tilhører den hårde kerne af konservative ledere, der går ind for en styrkelse af EU's beføjelser.

 

- Uanset om EU så bliver til de 17 eller de 27 lande, så er Spanien med fremme lige fra start, har Rajoy tidligere sagt i en kommentar til forhandlingerne om EU's fremtid.

 

Rajoy bakker også op de tysk-franske planer for en styrkelse af EBC's rolle i forbindelse med udarbejdelse af krisepakker til EU's gældsplagede medlemsstater.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.