Raserer gader og vælter biler
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 04/03/2014 - 11:46
Samfund og Politik
Rasende demonstranter indtog i går gaderne i protest mod afholdelse af IMF-konference med deltagelse af EU-økonomer, politikere og IMF-topchef...
Rasende demonstranter indtog i går gaderne i protest mod afholdelse af IMF-konference med deltagelse af EU-økonomer, politikere og IMF-topchef, Christine Lagarde. Det foregik i den nordspanske by Bilbao.
Under det globale IMF-forum om spansk økonomi sagde Lagarde, at væksten i Spaniens økonomi er ”lige rundt om hjørnet”, og hun opfordrede samtidig regeringen til at fokusere på at skabe flere arbejdspladser for at bekæmpe den rekordhøje arbejdsløshed på 26 procent.
Spaniens økonomi voksede i andet halvår af 2013 efter en to år lang nedgangsperiode.
Oprør i gaden
Men mens IMF-bossens kommentarer blev mødt med bifald blandt herrerne inde i salen i det berømte Guggenheim Museum, hvor konferencen fandt sted, var situationen på hovedgaden i Bilbao en helt anden.
En gruppe maskerede demonstranter markerede deres utilfredshed med den internationale finanspolitik ved at smadre flere butiksvinduer, som især gik ud over stormagasinet El Corte Inglés og tøjkæden Mango, skriver den baskiske avis Diario Vasco.
En politibil blev også væltet, da hundredvis af demonstranter råbte ”Troika gå hjem” med hentydning til IMF, Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen.
Trojkaen er ifølge mange utilfredse spaniere skyld i en stor del af den sociale elendighed i Spanien på grund af krav om nedskæringer, indskrænkede rettigheder samt lavere lønninger og pensioner.
Mindst to blev anholdt under demonstrationerne, oplyser det spanske nyhedsbureau Efe.
Spanien vedtog i 2012 en arbejdsmarkedsreform, som gør det lettere for virksomhederne at forringe arbejdsforhold, og som gør det billigere for virksomhederne at afskedige medarbejdere.
Kan måske også interessere dig
Vil begrænse adgang til sociale medier for at beskytte børns mentale sundhed og trivsel
VIDEO: Spanien - og måske Danmark - går til kamp mod 'Det Digitale Wild West', så sociale medier skal være forbudt for alle under 16 år. Hvad mener du?
Flyrejser fra Spanien er generelt ramt af mange forsinkelser
Over 34 millioner passagerer har oplevet ventetid på flyveturen.
Asturien er på naturens og kulturens hitlister
Læs hvorfor, du bør planlægge din tur i det frodige Spanien allerede nu...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















