Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Reality-show på Mars

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 10/05/2013 - 10:00

Rejser & oplevelser


Elleve spaniere byder sig til i kampen om at komme til at leve i en koloni på Mars - for evigt. Og det hele skal filmes til tv på jorden.

Elleve spaniere byder sig til i kampen om at komme til at leve i en koloni på Mars - for evigt. Og det hele skal filmes til tv på jorden.

 

'

En helt almindelig dag i boligkvarteret på Mars... eller...?

 

Mars One-projektet handler om at befolke den røde planet med mennesker, og siden det for to uger siden blev annonceret, at man havde brug for frivillige, har 78.000 mennesker fra 120 forskellige lande skrevet sig op.

 

Marsmænd og -kvinder

I Spanien har otte personer meldt ud, at de gerne vil være Mars-boere. Heraf er de tre blevet navngivet og siges at være henholdsvis 37, 30 og 22 år med job i solenergi og IT, og en enkelt af​dem har en aeronautisk uddannelse. Tre kvinder er også tilmeldt, herunder 28-årige Araceli, som siger, at hun føler et fællesskab med astronauten Pedro Duque, fordi de har fødselsdag på den samme dato.

 

...hvis man skulle have lyst til at køre en tur...

 

Langt de fleste ansøgere kommer fra USA (17.324 personer), efterfulgt af Kina (10.241), Storbritannien (3.581) samt Rusland, Mexico, Brasilien, Canada, Colombia, Argentina og Indien. Men i sidste ende vil kun 24 blive udvalgt og de kommer til at gennemgå hårde prøvelser, før de bliver sendt ud i rummet.

 

Gruppen bag projektet har planer om at bygge en beboelig og bæredygtig koloni inden for 10 år og sende nye astronauter deroppe hvert andet år. Men der er tilsyneladende ingen planer om at sende de oprindelige tilbage igen. Til finansiering af missionen, som vil koste omkring seks milliarder euro, agter de at filme dele af det som en slags 'reality show' og sælge rettighederne til tv-selskaber.

 

Se video

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.