Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Recessions-venligt OL

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/03/2013 - 09:52

Sport & hobby


Mandag ankom Den Internationale Olympiske Komité fra Tokyo til Madrid for at inspicere hovedstadens sportsinstallationer i forbindelse med udv

Mandag ankom Den Internationale Olympiske Komité fra Tokyo til Madrid for at inspicere hovedstadens sportsinstallationer i forbindelse med udvælgelse af værtsby for De Olympiske Lege 2020. Og hvordan forsøger spanierne at sælge sig? Ved at præsentere discount-OL.

 

På en bidende kold dag i den spanske hovedstad sagde Premierminister Mariano Rajoy, at han er overbevist om, at Madrid vil være helt perfekt til afviklingen af De Olympiske Lege om syv år.

 

- Vi er klar og villige til at organisere en så vigtig begivenhed som De Olympiske Lege. Vi ville være stolte over at gøre det, og det ville være en enorm succes for Madrid og Spanien som helhed, sagde Rajoy.

 

Anført af Real Madrids holdkaptajn Iker Casillas tog medlemmer af den Olympiske Komités evalueringskommission på rundvisning i det imponerende Santiago Bernabeu-sportsstadion. Kommissionen afslutter evalueringen af Madrids tilbud og chancer i dag og fortsætter derefter til det sidste sted på ruten; Istanbul.

 

Meget, meget billigt

Men det bliver måske slet ikke nødvendigt at overveje andre. Helt i tidens ånd har Spanien nemlig foreslået et recessions-venligt OL, hvor der ikke bliver smidt formuer til højre og venstre.

 

Den spanske chef for den olympiske komité, Alejandro Blanco, har anslået OL vil kunne afvikles i Spanien for vil koste 1.6 milliarder euro – en hel del mindre end de 10.5 milliarder, det vurderes at have kostet at afholde legene i London sidste år.

 

Blanco forklarer den meget lavere pris med, at 28 af de 35 foreslåede sportsarenaer allerede er bygget. Det ser dog ud til, at udvalget har kopieret et par idéer fra London, ved eksempelvis at bruge nogle af byens vartegn som arenaer for at reducere omkostningerne yderligere. For eksempel ville beachvolley finde sted i Retiro-parken og basketball i Las Ventas-tyrefægterarenaen.

 

Premierminister Rajoy var også hurtig til at forsvare krise-tilbuddet med, at Spanien modtager det tredjehøjeste antal udlændinge om året med næsten 58 millioner besøgende i 2012.

 

En endelig afgørelse om, hvilken by, der bliver vært for legene, bliver truffet den 7. september i Buenos Aires.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.