Forærer bageri og bolig væk
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 06/01/2014 - 01:00
Penge & Forbrug
Julestemning ud over det sædvanlige! Det blev i hvert fald en jul, det nybagte forældrepar Raquel og Jordi aldrig glemmer. Uventet fik de for
Julestemning ud over det sædvanlige! Det blev i hvert fald en jul, det nybagte forældrepar Raquel og Jordi aldrig glemmer. Uventet fik de foræret et hus og en bagerforretning af en godhjertet anonym erhvervsmand fra Barcelona.
Det unge par, der netop var blevet forældre til en lille dreng, boede på et herberg for hjemløse, hvor de fik varm mad og en seng at sove i. Stor var deres overraskelse, da herbergets leder pludselig fortalte dem, at en erhvervsmand fra deres hjemstavn havde besluttet at overdrage dem brugsretten til et hus og en nedlagt bagerforretning – gratis.
Bagerbutikken ligger i Manresa, Barcelona, og har mildest talt brug for en meget kærlig hånd for at komme på fode igen. Men hænder var der nok af, og kærlighed var der heller ikke mangel på, da parret tog hul på en ny fremtid.
Håbløs situation
46-årige Cabau mistede sit arbejde for nogle måneder siden, og kort efter stod hans 31-årige højgravide kæreste i samme håbløse situation. Parret boede en tid sammen med Raquels far, der er syg af kræft. På et tidspunkt var de fem under samme lille tag og måtte deles om de 426 euro, der var til rådighed i kontanthjælp.
I løbet af efteråret valgte parret at rykke ind på et herberg, der dieves af Søster Lucía Caram. Hun blev hurtigt klar over, at der her var tale om et energisk par, der havde brug for lidt held og en håndsrækning.
Glem ikke håbet
Så da ejeren af det gamle bageri 'Forn Santa Clara' en dag fortalte hende, at han var klar til at genåbne den nedlagte butik og samtidig tilbød gratis bolig i en nærliggende ejendom, var søsteren ikke i tvivl: Her stod hun med Raquel og Jordis livs største chance i hånden.
Lille Asier kom til verden i herberget, men der gik ikke mange uger, før den lille familie flyttede ind i de nye omgivelser.
I bagerforretningen dufter det igen af nybagt brød, og der bliver hamret og banket, for at få shinet det lille hus og den gamle butik op igen.
Det vigtigste af alt er drømmen. Cabau minder om, at man aldrig må miste håbet og troen på, at tingene bliver bedre, for der kan altid ”komme en engel forbi, som i dette tilfælder”, siger den nybagte bagermester.
Barnegråd, men lys fremtid for ung familie
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.