Redningshold finder ligene af de to drenge forsvundet siden den 29. oktober
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 14/11/2024 - 07:00
Katastrofe
Drengene Rubén og Izan på tre og fem år forsvandt i Torrent på grund af DANAen.
Torrent
Redningshold har fundet ligene af Rubén og Izan, de to børn, der blev skyllet væk af oversvømmelsen i Torrent (Valencia), oplyser kommunale kilder onsdag. Børnene, som var sammen med deres far på tidspunktet for katastrofen, blev fundet i Catarroja cirka 8 km. sydøst for Torrent.
Forældrene var hos domstolene i går for at registreret ligene, sagde de samme kommunale kilder til EFE. Talrige mennesker, herunder naboer, medlemmer af redningshold, sundhedspersonale, dykkere og frivillige, havde i dagevis ledt efter de små, som havde været forsvundet i 15 dage, da vandets kraft skyllede dem væk. Det lykkedes deres far at klamre sig til et træ, hvor han blev i fire timer.
“Mine små engle, vi har endelig fundet jer! Desværre med de værste nyheder for alle. Hjertelig tak til alle, der har været der for dem. To stjerner skinner klarere på himlen”, skrev en pårørende til børnene på de sociale netværk ifølge Europa Press.
15 dages eftersøgning
Den 29. oktober, kort før kl. 18.30, overraskede oversvømmelsen faren til Izan og Ruben, da han var sammen med børnene i deres hus på landet, der ligger ved siden af kløften l'Horteta i Mas del Jutge. Oversvømmelsen knuste huset, og de blev overvældet”, forklarede børnenes tante, Bárbara, på La Hora de la 1 for en uge siden. “Kraften i kløften var brutal,” sagde hun.
Larmen fra vandet, der brusede gennem gaderne, skræmte børnene. Deres far besluttede at sidde med dem i stuen for at berolige dem, men så slog en vandbølge en af husets vægge ned. “Vandet kastede dem ud af huset”, fortæller Bárbara til TVE.
Da vandstanden faldt, gik faderen ud for at lede efter sine børn sammen med ni andre mennesker. Siden da er flere grupper af naboer, støttet af frivillige, gået ud hver dag for at lede efter de forsvundne børn.
Det var først den følgende mandag, at de fik officiel hjælp. Da deltog et hold brandmænd fra Mallorca, betjente fra Palmas lokalpoliti og frivillige fra Ibizas civilbeskyttelse i eftersøgningen af Izan og Rubén.
Kan måske også interessere dig
Hundredvis af borgere marcherede til restauranten El Ventorro for at protestere mod Mazón
På årsdagen for oversvømmelseskatastrofen har demonstranterne igen krævet præsidentens afgang i Valencia Regionen for kriminel uagtsomhed.
Nye toner i Valencia: Præsident starter med undskyldning
Beklager til ofre for naturkatastrofe.
Træer i festtøj
WEEKEND: Lige nu kan du få dig en ekstra fin oplevelse, når naturen tager gallatøjet på. De blomstrende mandeltræer giver den gas på denne årstid, og showet kan mange steder også nydes fra bilen.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















